Udskriv
PDF
Apr
01

Eheim 2080 dårligt Flow ~ How to Fix it

Brugervurdering: / 5
DårligBedst 

 

Elendigt flow i relation til Eheim 2080.

Jeg har døjet med 2 stk. af disse filtere gennem længere tid, og det så slet ikke ud til at de ydede bare en brøkdel af hvad de ellers kan... 

Var lidt uforstående overfor problemet, fordi der stort set ikke var sket andet med disse filtre end en rengøring og gennemskylning, altså
rensning af selve filtermaterialet og evt. udskiftning af filtermåtter ... 

Og.... det var enormt irriterende, at forholdet stadig var det samme som før rensningen, altså ingen forbedring overhovedet... så jeg satte mig for at skille
både det jeg havde der virkede perfekt og så et af dem der ikke virkede for at sammenligne og finde den fejl der var skyld i nedgangen i ydelse...

og det lykkedes...

 Eheim2080 ukorrekt_monteret_indsugnings_studs

Fig.1.  Når spændeanordningen til at holde rotordækslet på plads ikke er monteret, er det
forholdsvis enkelt at se den store åbning mellem studsen og rotorhuset.

Eheim2080 ukorrekt_monteret_indsugnings_studs_a

Fig.2. Men når spændeanordningen er på plads, er det absolut ikke let at se der er noget galt.
Især ikke hvis man ikke er fortroligt med filtret. Selv om "revnen" ikke synes af meget, så
er det utrolige mængder af vand der løber ved siden af og tilbage i filterspanden og kommer
aldrig ud gennem udløbsstudsen i akvariet....

Det virker som om at selve indsugnings studsen efterhånden som den bliver brugt, bliver
en smule buttet og dermed også en smule kortere, hvilket gør at den er nemmere at montere
forkert, så det skal man absolut holde sig for øje og få den presset godt i bund inden spænde-ringen
monteres, da den holder indsugtnings-studsen på plads.

Selve tragten, der vender ind mod motoren/pumpen er forsynet med 2 gummi o-ringe, giv dem noget 
smørelse med en Eheim spray eller smør dem godt med silikone hanefedt... det kan købes i byggemarkedet eller
hos en VVS-forretning... og virker fint til diverse gummi-pakninger, o-ringe m.v.

 Eheim2080 korrekt_montering_indsugnings_studs_Not_og_Fer

Fig. 3. Som det ses på indsugnings studsen, så er den lavet med en såkaldt Fer og pumpe-
huset med en Not, disse passer nøjagtigt sammen. For at lykkes med at få dem til at matche,
skal man presse indsugnings-studsen ind mod rotor huset og samtidigt ned indtil Fer'en
passer ned i not'en.
Når den gør det, skal bespændings anordningen over rotorhuset skrues på.

 Eheim2080 korrekt_monteret_indsugnings_studs

Fig. 4. Her er omløberen monteret, og som det ses, er den med til at holde indsugnings-
studsen på plads.
En nem måde at kontrollere på om alt sidder, som det skal, er at kontrollere at "tværbjælken"
på indsugnings-studsen, er på højde med de to styretappe på rotorhuset, her markeret med
en rød linie og to røde pile. 

Har du en dårligt ydende Eheim 2080, vil jeg foreslå at du får kontrolleret at indsugnings-
studsen er monteret korrekt... hvis den ikke er og du retter forholdet, vil du opnå en mærkbar
forbedring af cirkulation og flow efterfølgende.

 Den fortsatte historie ...

Well... jeg regnede med at ovennævnte ville løse problemet, det gjorde det så ikke da jeg for ca. 14 dage siden 
oplevede, at hele flowet og løftehøjden hos filtret fuldstændig gik fløjten...

Så filtret blev igen adskilt og hele udstrømmerstudsen viste sig at være nærmest skudt ud af
holderen og så sker der intet i udløbsenden, filtret kører nærmest bare med intern cirkulation og
det var ikke lige det der var hensigten...

However, det ser ud til at Eheim har fundet en løsning, for de har lavet en nydesignet udstrømnings-studs,
denne gang designet i en form for sort blødt gummi materiale...

Eheim2080 Ny_udstroemmerstuds 
Fig. 5. Her ses den ny sorte udstrømmerstuds monteret og den gamle hvide ved siden
af til sammenligning, som det ses på den sorte studs, så er den øverste flig blevet nærmest
dobbelt så høj. 

 Eheim2080 Ny_udstroemmerstuds_monteret
Fig. 6. Her er studsen endelig monteret og som det ses, går omløberen til rotorhuset
ned over den ny og højere flig. Det burde for mig at se løse problemet, der skal en hel
del mere til for at udstrømmerstudsen kan skydes fri fra omløberen.

Så har i problemer, vil jeg anbefale at man slet og ret skifter til den nydesignede studs
for at få løst problemerne. 

 

Publiceret: 01. april 2014
Modificeret: 22. juli 2014

usblogo3d small

Skrevet af Jørn Ullits. Posted in Filtrering, cirkulation og flow