Udskriv
PDF
jul
04

Håndtering af planter - sådan får du mest ud af dem !

Brugervurdering: / 6
DårligBedst 

Miniature Sdan_fr_du_mest_ud_af_dine_planter_5

I denne artikel ser vi på hvordan du bedst kan udnytte planterne og dermed også få mest ud af dem, samt et par tips og trick til håndtering af dem.

For god ordens skyld, skal oplyses, at en del af plantebillederne ser lidt snavsede ud, det er så ikke virkeligheden, men jeg har forsøgt at tage billeder ved hjælp af en LED-skinne,
til belysningen og lyset fra dem kommer fra flere punkter og er så kraftige at de kommer til at kaste en skygge flere gange, så det er altså skyggerne i kan se på billederne; men er
ellers uden betydning for sammenhæng/indhold. 

planter i_potte_0001

Fig.1
Som oftest ser vi planterne i forretningerne sådan, i potter, men, der er et par andre måder hvorpå planterne opbevares bl.a. for at de skal præsentere sig bedst i udstillingsakvariet, det 
kommer vi lige tibage til, først et par billeder mere af "potteplanterne" og hvad man i den henseende skal være opmærksom på...

 planter i_potte_0002 planter i_potte_0003 planter i_potte_0005 
planter i_potte_0004  Ech Regine_Hildebrandt
Fig.2.

En række forskellige akvarieplanter, alle leveres i potte, første billede en Anubias og andet billede en Cryptocoryne, de har det tilfælles, at deres vækst og udformning stort set er den samme, både over og under vand. Hvorimod de sidst 2 Echinodorus ændrer sig meget i struktur og udformning når de kommer under vand. De har det tilfælles at de næsten altid leveres fra gartneriet i potter i en emers udgave(det er de to første planter iøvrigt også), men her vil der ske en voldsom forandring, forandringen ses tydeligt, som eksempel på de to nederste billeder, til venstre ses planten som den leveres fra gartneriet, med forholdsvis lange stængler og forholdsvis korte og runde ovale blade. Dette ændrer sig, som man kan se af billedet til højre, hvor planten for det første, har ændret sig voldsomt hvad farve angår, og bladene er blevet meget længere med langstrakte ovale blade og forholdsvis korte stængler, bladene er blevet tyndere og har fået større bladflade, fordi planten under vand skal bruge bladene til at optage næringsstoffer med, hovedsageligt makronæringsstofferne, det er smart, fordi den forbedrede permeabilitet, gør at bladene har nemmere ved at optage næringsstoffer....
Det bevirker også, at de blade som planten kom med fra gartneriet, så at sige i den første fase, hvor planten indplantes i akvariet, faktisk fungerer som en slags næringsdepot for planten, altså har den "madpakke med hjemmefra", disse blade bruges slet og ret under omstillingen som mad, hvorefter bladene kaseres. Ca. 14 dage bruger planten på at få etableret rødder og komme rimeligt igang med ny vækst.
Når disse blade kasseres, er det ikke utænkeligt, at der kan komme en smule alger på disse blade, men det er ikke noget man skal ærgre sig over, for når planten har sat 2-3 nye blade under de nye forhold, så kan man roligt fjerne de blade den blev leveret med og dermed er man også algerne kvit.

planter i_potte_0006 planter i_potte_0007
Fig.3

Her kan man se planter på rad og række i potter på gartneriet, hvor de står placeret i rammer der kan rumme adskillige potter, både potterne og rammerne tjener det formål at det letter arbej-
det med planterne på gartneriet, skal de f.eks. flyttes til andet væksthus, vækstbord eller lignende er det meget nemt at flytte mange planter på en gang. 

 planter i_potte_0007a planter i_potte_0007b

Fig.4.

Her er en hel sending af "potteplanter", forskellige arter, mixet i en bakke, hvor der er godt styr på dem. En anden måde at levere
dem på, er nærmest et krus, et lukket miljø, hvor planten står i en vis mængde vand, på den måde kan planten holde sig forholdsvis
længe, men man skal huske, at tilføre den en smule gødning engang imellem ellers vil det ikke gå i længden og så er den også mere upraktisk
i forbindelse med logistikken, altså slet og ret forsendelsen er langt vanskeligere, da nogle få planter ret hurtigt bliver tunge med det
vand der følger med... Men en god måde at præsentere planten på i forretningen, hvor den nærmest kan placeres på en hylde, hvor den
også får en smule lys, så vil den kunne holde sig ret længe.

 planter i_potte_0008

Fig.5.

Et tips til, hvordan du nemmere får planterne ud af en potte, er at klemme potten med hånden midt på, som illustreret på Fig. 5, på den måde, vil en del af vandet
blive presset ud af Grodan klodsen som planten har groet i. Du må selvfølgelig ikke klemme så hårdt, at du skader planten. Fig.5, er en smule overdrevet,
man siger jo at overdrivelse fremmer forståelsen Laughing.
Grodan er en form for stenuld der kan suge vand og dermed også gødningssalte til sig og er egentlig et fortrinligt vækstmiddel til planterne, så længe de dyrkes på den måde,
men når planten skal i akvariet, skal klodsen fjernes fra plantens rødder.

Når du har fået plante og klods ud af potten, så fjern hvad du kan med fingrene gerne under rindende vand fra hanen, husk vandet må højst være tempereret, 
planten tåler ikke for varmt vand og koldt vand vil være fint.

Iøvrigt findes Grodan-klodserne i forskellige størrelser, og er så smart indrettet, at når planten egentlig er vokset for stor til den klods den står i, så er næste størrelse
af Grodan-klodserne fremstillet med et hul i midten, der lige nøjagtigt passer til den hidtige størrelse, så på den måde, skåner man altså planten og rødderne, og
kan "omstikke" den uden at planten beskadiges, derved bevares plantens fortsatte vækst fuldt ud. Har du købt XL, XXL-planter eller moderplanter, som de også
kaldes, så har du sikkert oplevet den form for "dobbelt-klods. 

 plantehaandtering 0009
Fig.6.

Cryptocoryner, som der er tale om her, er nogle af de værste planter til at fylde potterne ud. Deres rødder og rodmasse har en formidabel vækst under de rette betingelser,
og de sætter villigt masser af rødder og danner aflæggere i potterne.
Her har jeg taget en enkelt potte, og har fjernet planterne, for der er tale om flere, der kan faktisk være rigtigt mange i sådan en potte, og planterne skal skilles fra hinanden så skånsomt,
som man nu kan.
Brug tricket, som tidligere nævnt, med den kolde/lunkne løbende hane og hold planten under. Vandstrålen kan både løsne og skylle Grodan'en af og fri fra planterødderne, men ikke
altid slår det helt til, der kan sidde en smule tilbage og for også at få det fjernet, er det en god idé at bruge en blød tandbørste (Du kan sagtens bruge den, som du har i beredskab til
at fjerne trådalger med). Brug tandbørsten til at trække resterne af Grodan fri, mens det hele holdes under løbende vand, så går det som oftest ret let med at få resten fjernet. 

 plantehaandtering aflaegger

Fig.7.

Ofte gror der på siden af potten en eller flere aflæggere ud mellem "tremmerne" på potten. Er det tilfældet, kan man klippe/nappe en sådan af, såfremt man kan få en lille smule rod med, hvilket er nødvendigt for at planten kan gro videre. Det hænder dog ofte at disse nye skud, sidder så tæt på potten, at det er umuligt at fjerne dem på normalvis uden at beskadige dem. Gør de det, er der kun en mulighed, hvis du vil redde det nye skud, så må der en saks til og man klipper slet og ret potten fra hinanden, indtil aflæggeren kan fjernes uden at beskadige den.
En der har groet ud af potten på den måde, er cirklet ind i Fig.7 , så det kan lade sig gøre at få dem frigjorte i fin stand i de fleste tilfælde. 

plantehaandtering 0013

Fig.8.

Går man planten efter i sømmene, efter den er frigjort fra potte og Grodan, så vil man som oftest se at der er tale om rigtigt mange små nye skud, og allerede veludviklede aflæggere.
Hver eneste af disse kan blive til en fuldvoksen plante. 

plantehaandtering 0003

Fig.9.

Jeg vil godt vædde med, at du har været ude for at finde denne slags "rodskud", efter du har været igang med at klargøre planten, og formentlig har du samlet den sammen med rodstumper og hvad der bliver tilbage af kasable ting fra planterne og smidt hele herligheden væk ... Det skal man ikke gøre, sådan en lille stump, uanset de kan være ganske uanseelige, så bliver der en ny plante ud af sådan én og på sigt bliver der flere... Så gem dem, og stop dem evt. i bundlaget i et bestemt område, så du ved hvad du lige har i det område af planterodskud. Efter nogen tid, vil du se, at der kommer nye små stængler/blade op gennem bundlaget og på den måde, ved du så hvilke planter der er tale om.. derefter kan du flytte dem, hvis du ønsker dem placeret andetsteds i akvariet, eller evt. lade dem være hvor de er.

Cryptocoryne fra_rodskud1 Cryptocoryne fra_rodskud

Fig.10.

Denne Cryptocoryne wendtii green, stammer fra sådan et rodskud, som vist i Fig.9. Planten er vel på billedet ca. 1 år gammel, så der kan blive rigtigt meget plantemateriale ud af at være omhyggelig med indsamlingen af disse rodskud, og den har idag masser af plantemateriale at tage af, den sætter rigtigt mange udløbere/aflæggere, som det vist tydeligt fremgår af billedet længst til venstre.

plantehaandtering 0015

Fig.11.

Hvis vi summerer op ud fra billedet i Fig. 11, og foretager en nær-optælling, så har der i denne potte været mindst 11 - 12 planter, foruden de nye og bevarede rodskud der faldt af, så man kan vel roligt sige, at der har været omkring 15 planter alt i alt uden at overdrive.

plantehaandtering 0007

Fig.12.

Så mangler der, så at sige, kun en ting, for at planten er klar til brug i akvariet. Beskæring af rødderne, beskæringen fremmer væksten hos planten og gør det meget lettere at placere den i bundlaget, hvor den alligevel skal danne nye rødder og de lange gamle rødder, vil i de fleste tilfælde gå i forrådning. 

cryptsmelt1 cryptsmelt2 

cryptsmelt3 Tom goedningsflaske_USB_care_for_NY

Fig. 13, 14, 15, 16.

Cryptocoryner er ofte sarte væsner, der er meget ømfindtlige overfor forandringer i deres nærmiljø. Der kan være tale om at et skifte af lysrør, et vandskifte, der er lidt større end normalt og lignende ting. Disse og flere andre forhold, vil kunne give den såkaldte "Cryptocoryne-syge", hvor planten slet og ret nærmest begynder at smelte. Som oftest starter det, som vist i Fig. 13, 14 og 15, ved at der dannes huller i et eller flere blade, hvis der ikke gøres noget, vil planten smelte totalt ned, alle blade vil forsvinde fra akvariets overflade så at sige, men planten vil komme igen lidt efter lidt, det er i det mindste det normale, men i visse tilfælde kommer planten ikke igen.
Vil man undgå den slags(og det er så her reklamen kommer ind), så er der mulighed for at anvende USB Care Fig. 16, den både modvirker og forebygger at denne smeltning opstår.
 

staengelhaandtering

Fig.17.

Stængelplanterne, er der ingen grund til at udvise den store forsigtighed overfor, da de alligevel skal sætte totalt nye rødder, og er i de fleste tilfælde ej heller så afhængige af rødder som de øvrige planter, så slet og ret, klip alle stænglerne af lige over Grodan'en.

Echinodorus, som  vist i Fig. 2, sætter ikke nogen aflæggere i potten, de skal først sætte en blomsterstængel, hvor der dannes blomst og lidt senere dannes adventivplanter på samme stængel, men det har længere udsigt, og vil som oftest foregå i akvariet.
Anubias kan godt udvikle sig kraftigt i potten, men sætter ikke aflæggere, men de kan godt være svære at få gjort fri af potten, og her gælder samme retningslinjer for frigørelse af planten,  som anvendt hos Cryptocorynerne.

 planter i_potte_0009

Fig. 18.

Fra venstre: Skumgummi-beklædt blybånd, anvendes til at vikle om nederste del af et stængelbundt, hvor blyet giver en tyngde, der gør at planten vil synke mod bunden, og dermed opnå dens naturlige stilling i vandet, hvorved den også præsenterer sig langt bedre, end hvis den bare fik lov at flyde rundt i akvariet(udstillingsmontre).
Næste genstand er en keramik-ring, der tjener samme formål som bly-båndet, men er mere miljø venligt, disse keramik ringe findes i flere forskellige farver, højde og drøjde osv... af og til ser man dem også anvendt, som tyngde i bunden af potterne for at få disse til at blive på bunden og igen give en flottere præsentation af planten, når den står ude i forretningen.
og sidste del er hvad vi lige har behandlet gennem artiklen, en Grodan klods, som iøvrigt består af to halvdele, disse halvdele klemmes sammen om planten, og man skubber hele klodsen ned i den viste potte til højre. Derefter, er planten klar til at komme ud og stå på gartneriets vækstborde, forretning osv. indtil den ender sin færd hos den købende akvarist...

staengelhaandtering01 staengelhaandtering02

Fig. 19, 20.
Forskellige stængelplanter leveret som bundtvare og monteret med id-skilt samt disse blybånd. 

sterilplanter 2 sterilplanter

sterilplante1

Fig.21, 22, 23.

Sidste nye skud på stammen, er de såkaldte steril-planter. De podes på laboratoriet i steril-bænk og tilsættes en næringsmasse basseret på forskellige kulhydrater, hormoner osv. Disse planter, er fri for alger, snegle og alt muligt andet uønsket, og kan holde sig i disse beholdere i ca. 2 måneder, bare de får en smule lys klarer de sig rigtigt godt. Flere gartnerier fremstiller disse planter under forskellige navne, Tropica kalder dem f.eks. "1-2-Grow", andre "Secure Green" eller "In Vitra" m.fl.
Vær opmærksom på, så snart låget har været åbnet på sådan en kultur, så er den forurenet med bakterier, skimmel og alt muligt andet og den bør umiddelbart plantes ud straks, ellers risikerer du, at der går mug i kulturen hvorved den ret hurtigt ødelægges.
Planterne i disse kulturer, er så at sige noget af det sundeste plantemateriale man kan erhverve sig, der er rigtigt mange planter i sådan en kultur, til gengæld er de ofte små, men det skal ikke afholde jer fra at investere i disse planter. Kan I give dem de rette betingelser, skal de nok ligge fra land.
På billederne er der tale om nogle kulturer jeg fik hjem, der er tale om "Spiky mos" til venstre og nederst Riccia fluavitilis samt øverst Utricularia graminifolia...
Typisk for disse planter, når man skal arbejde med dem, så er det helt afgørende, at have noget godt værktøj til formålet. Disse små planter, er så at sige umulige at håndtere med "klør fem", og det letter mange gange, at have en pincet (evt. flere) til formålet, samt at have en ordentlig plantesaks.

 Lige plantepincet_resize Buet plantepincet_resize Buet plantesaks_resize

Fig 24.

Fra venstre: lige plantepincet, buet pincet og en let buet plantesaks på 30 cm længde.
Den sidste er rigtigt god til at klippe lige altså en horisontal klipning af bunddækkende græsser og f.eks. Hemianthus calicthoides 'cuba', populært kaldet H.C. cuba...
Det er de helt små planter især, hvor disse redskaber virkelig kommer til deres ret og så kan de også virke lidt som en forlænget arm de steder, hvor det er svært at komme til i akvariet.

 
Iøvrigt, er der en artikel på siden omkring hvordan du håndterer de enkelte plantetyper med beskæring, formering, udplantning osv. se Planteguiden.  

Inden du anskaffer planter til akvariet er det en fordel at du sætter dig ind i deres krav til tilværelsen samt og måske ikke mindst hvor store de kan blive, rigtigt mange af planterne bliver let for store til f.eks. 54 liter akvarier, så tag et kik her og læs lidt om planternes højde og drøjde inden du anskaffer!
plantedatabasen 

Klik på billedet for at gå til plante-databasen...

 

En anden god idé, er evt. at fremstille et rids over akvariet, omkring hvordan man gerne vil have det skal komme til at tage sig ud, det kan gøres på flere måder, alt efter hvilke evner og software man har..

f.eks.  kan man fremstille noget i denne dur.
 plantebegynder tilplantetc

Fig. 25.


Eller man kan fremstille et "overbliks-kort" som dette, 

325l planteakvarie 

Fig 26.


Oversigten er anvendt i forbindelse med etableringen af dette akvarium
2006

Fig. 27.

Efter man har fundet de planter man kunne tænke sig, fået lavet en plan, anskaffet sten, rødder og andet materiale til hardscapet, er det bare med at komme igang, forventningen til det færdige resultat, er som oftest stor og det kan være svært at vente... Her lige et par enkelte trick inden du går igang med selve plantningen, sørg for, at der er luft mellem planterne og at de ikke står alt for klemt, det gælder også traditionelle stængelplanter, skil plantebundtet ad og plant stænglerne enkeltvis med 1-2 cm mellemrum.
Det skal så ikke forstås derhen, hvor man skal bruge meget få planter, slet ikke, jo flere planter jo bedre, men man skal huske på at planterne har brug for "luft" omkring sig for at kunne brede sig og samtidig giver det gode muligheder for den lille ny plante at få adgang til både lys og næringsstoffer, hvilket er helt essentielt for at den kan udvikle sig som en sund plante.
Her er et par billeder fra sidste omlægning jeg har foretaget, så i kan se, hvordan planterne står og "råber" til hinanden og der skal nok komme et par billeder mere, så i kan se hvordan det udvikler sig...
 

udplanting1

Fig. 28.

Udplantning af Staurogyne repens, god plads, men alligevel så tilpas afstand mellem planterne, at de er istand til at gro tæt sammen og forme et bunddække.
Men afstanden mellem planterne, gør netop, at der er potentiale fremfor begrænsninger, altså planterne konkurrerer på denne måde ikke med hinanden. 

udplantning2

Fig.29.

Her står Helanthium tenellum (tidligere Echinodorus tenellus) og  råber til hinanden, men til trods for at det ser tyndt ud, så er der mange planter og de vil senere blive til rigtigt meget plantemateriale og måske ikke mindst, de har virkelig mulighed for at brede sig... 

Plante og Selskabsakvariet er altid en foranderlig størrelse, her er det samme 325 liter fra Fig. 27 i 2008, hvor det er forandret en hel del...
2008.03.23

Fig. 30.

 Akvariet var på dette tidspunkt belyst af 8x18 watt T8 lysstofrør med farvekoderne 827 og 865.2008.04.11

Fig.31.
Samme akvarium ca. 3 uger senere.

Billederne her i den sidste del kommer i kronologisk rækkefølge, så man kan følge udvikling og holde øje med tidshorisonten i den forbindelse og det vil sikkert forbavse mange hvor hurtig væksten kan være.

Iøvrigt er det en rigtig god idé, at tage billeder, mange billeder, for i løbet af kort tid, kan man rent faktisk ikke huske eller se for sig, hvordan akvariet har taget sig ud bare for en enkelt måned eller 2 siden og der er det så godt, at man kan hente lidt frem fra arkivet.. Har der været problemer med akvariet, som alger og lign. kan det også være en fordel lige at få frisket hukommelsen op, med henblik på hvordan det tog sig ud, og der se den forhåbentlig positive udvikling der har været i mellemtiden.

2008.04.11a

Fig. 32.

Samme akvarium som Fig. 31, men her med angivelse af hvilket plantemateriale der er anvendt, den opmærksomme "lytter" vil gennemskue at der udelukkende er tale om planter relaterende til det Sydamerikanske.

I slutningen af 2008, blev jeg så træt af det "strandgrus", der ellers havde tjent akvariet i over 25 år, men der er det, med de grove grus-bundlagsmaterialer, at det ikke matcher specielt godt med de små planter, de har slet og ret svært ved at hæfte og dermed også gro godt i sådan et bundlag, så jeg besluttede at ligge akvariet om til noget andet.
Valget faldt på Rådasand/grus med en kornstr. på 0,8-1,2 mm. Det har jeg ikke fortrudt, og det er faktisk det bedste grus, jeg har arbejdet med indtil videre og samtidig var der også sket en udvikling i forbindelse med bundlagsgødningen, så det skulle dette akvarium selvfølgelig opgraderes til og nu vender vi så tilbage til de "tynde" planter... 

2008.12.07

Fig. 33.

Hardscapet er ved at være på plads og er tynget ned med skiferplader, som er meget velegnede til den type rødder.
Personligt er jeg ikke meget til sten, men anvendt i Amano-style kan det helt sikkert være flot. Så normalt arbejder jeg med rødder i forskellig udformning og kan lide at skabe
dybden i akvariet ved hjælp af planterne og deres struktur, størrelsesforskelle osv...

 2009.01.02

Fig. 34.

Knapt en måned senere, er der nogen der kan huske at planterne råbte til hinanden i Fig. 28 og 29?
Gødnings tilførsel daglig af 18 ml USB Alt i een gødning, som indeholder alle Makro- og mikro næringsstoffer via doseringsspumper
...Klik billedet for en større version...  1000 NY_a_320

2009.01.31

Fig. 35.

Igen en lille måned senere. Akvariet er hvis jeg ikke fik det nævnt et temmelig gammelt Akvastabil 325 liter, med ca. 60-70 kilo Rådasand 0,8-1,2 mm og herunder er 10 kilo næringsberiget rødler fremstillet efter egen opskrift, men meget lig den der sælges via forretningerne og hjemmeside.
Teknik iøvrigt er:
ATI hængelampe 4x54 watt T5
1 stk. Eheim 2080 filter
1 stk. Eheim 2078 filter
1 stk. Newjet pumpe, yder 3000 liter/t og trækker CO2 reaktoren. 
1 stk. Aquamedic 1000 reaktor, modificeret til Eheim ehfifix, fremfor de biobolde den er født med.
1 stk. Ghl profilux 3ex, der styrer lys, CO2, ledningsevne-måling og temperatur.
1 stk. Ghl profilux 4 kanals gødningspumper, styret af ovenstående computer.
Vandskifte foregår manuelt ca. hver 14 dag, hvor der skiftes ca. 30% vand...
Daglig gødningstilsætning via pumperne af USB Alt i een gødning, ialt  henholdsvis 25 og 6 ml dagligt.
Men akvariet har i lange perioder kørt med Gødningsdosering udelukkende af USB Alt i én gødningen med et lige så storslået resultat som den separate dosering.

1 stk. Tryk CO2 anlæg 6 eller 10 kilo CO2 flaske og de nødvendige dele som reduktionsventil, nåleventil, magnetventil osv. hvad der er krævet til et sådant anlæg. 
Ph holdes konstant under 7 og ligger normalt på 6,7 - 6,8 hvilket betyder at dannelsen af ammoniak i akvariet er en umulighed og skulle der dannes noget i den dur, så forbliver det tilstede i akvariet som ammonium og det tager planterne sig kærligt af. CO2 indholdet svarer nogenlunde til at der er 50 - 60 ppm(mg/l) CO2 pr. liter.

Ledningsevnen svinger fra ca. 1000 - 1400 µS(mikroSiemens). 

2009.02.19

Fig. 36.

Igen en lille måned senere.

I starten af marts måned blev jeg indlagt på sygehus over en periode på ca. 8 uger, så de næste par billeder er taget hvor jeg lige fik lov til at smutte hjem og klare post og den slags, og der er i hele perioden kun blevet påfyldt vand, men ikke med nogen fast termin, ellers har akvariet passet sig selv... 
2009.04.08

Fig. 37.

Første gang jeg var en tur hjemme, læg mærke til at de lave og små planter er begyndt at rejse sig pga. at de højere planter tager en hel del af lyset fra dem. 

2009.05.17

Fig. 38.

Akvariets udseende, da jeg blev udskrevet fra sygehuset... 

2010.03.26

Fig. 39.

Akvariet ca. 15 måneder efter opstart, perioden på sygehuset er bl.a. gået ud over især Staurogyne, der ikke kunne lide den længerevarende overskygning, men som helhed har akvariet klaret sig
virkelig fint. 

Til slut et 54 liters akvarium, som jeg havde i en periode med næsten udelukkende Cryptocoryner og mos... Da det ikke kun behøver at være store akvarier, som kan bringes til en fornuftig og homogen plantevækst.

54 l_crypto1

 

54 l_crypto

54 literen blev belyst med et Osram biolux 18 watt farvekode 865 samt et Sera brilliant daylight farvekode 860.
Så ialt belyst med 36 watt, hvilket er meget passende til et 54 liters akvarium, når i går efter lys, så sigt på 0,5 - 0,6 watt pr. liter, det vil i kunne komme rigtigt langt med.

Filtrering Eheim 2013 Classic.
CO2 tilsætning via en mellemstor diffusor, filtret kunne tildels suge en del af de afgivne CO2 bobler med gennem filtret, men ikke meget. 

Held og lykke med planterne...

 

 

Publiceret: 04. juli 2012
Modificeret: 09. august 2012

usblogo3d small

Skrevet af Jørn Ullits. Posted in Begynder