Udskriv
PDF
Dec
05

Alger - Kisel alger (Diatom) (Ochrophyta)

Brugervurdering: / 59
DårligBedst 
Artikel indeks
Alger
De 5 parametre som afgørende faktor
Eksempler på ligevægt og uligevægt mellem de 5 parametre og konsekvensen (En Grafisk gennemgang)
7 forskellige algetyper
Grøn Støvalge (GDA) (Chlamydomonas spp.)
Tarm-Rørhinde ~ Ulva intestinalis - Chlorophyta - Grøn alge
Cyano Bakterie - Blågrøn Alge (BGA) (Oscillatoria)
Staghorn alge (Rhodophyta - Rødalge)
Grøn skægalge (GBA) (Rhodophyta - Rødalge)
Penselalge (BBA) (Rhodophyta - Rødalge)
Kisel alger (Diatom) (Ochrophyta)
Tråd Kisel alger (Melosira undulata/varians)
Hildenbrandia rivularis (Rhodophyta- Rødalge)
Grøn svævealge - Greenwater (Euglena)
Hvidt Vand
Et reelt forløb af diatom alge
Grøn Pletalge (GSA) (Choleochaete sp.)
Et par eksempler mere (Den essentielle del)
Tråd og håralger
Tråd og håralger (Rhizoclonium)
Tråd og håralger (Cladophora sp.)
Thorea hispida (Thoreaceae) (Rhodophyta - Rødalge).
Ukendt Alge (Jernfosfat alge)
Klæbe alge
Overfladeskum og Bio-belægninger
Symptom behandling af Alger
Tips og Tricks til Alger (Anvisning til bekæmpelse)
Alle sider

Kisel alger (Diatom alger)
(Benævnes ofte fejlagtigt som Brun alger, formentlig ud fra farven(Brun alger findes i relation til saltvand, men ikke i ferskvand og brun algerne hører til slægten Phaeophyta, som bl.a. indeholder Blæretang der er kendt fra vore kyster).

Slægt Ochrophyta

Slægt Ochrophyta
Underslægt Diatomeae
Klasse Bacillariophyceae
Orden Bacillariales / Naviculales
Familie Bacillariaceae / 

Naviculaceae

Art ? / Navicula
Specifikt ? / pelliculosa
Biologisk navn ? / Navicula pelliculosa
Synonym(er) ?

Navicula pelliculosa er en ferskvands art.

Der er et stort arbejde i gang med at nuancere tilhørs forhold for Diatom algerne, men i øjeblikket er der faktisk et stort rod omkring dem, da man ikke er afklaret med hvordan de skal indplaceres i nomenklaturen.
Emnet er nu også rimeligt stort må man sige da det er en artsrig gren, her et link til en oversigt af kendte medlemmer indenfor arten Navicula http://www.algaebase.org/browse/taxonomy/?id=77661

Diatom-algerne indgår som en væsentlig del af gruppen Phytoplankton(Planteplankton) og er således en væsentlig ernæringskilde for en hel del dyr... 

En del diatomalger er muligt giftige eller kan være det, en kendt af slagsen er Pseudo-nitzschia, den hører dog til Marine-algerne og skulle således ikke være at træffe i ferskvand. På den anden side set kan man ikke afvise at noget lignende findes blandt ferskvands diatomerne.. 

Der er også det forhold, at diatomerne er kendt for at kunne indgå et symbiose forhold til Cyano bakterier og det er et kendt forhold, at Cyano kan være giftigt.
Diatomalgerne er også kendt for at være i stand til at ophobe diverse former for tungmetaller og dermed kan være potentielt giftige, det drejer sig blandt andet om Cadmium, Zink, Kviksølv,  Sølv m.m. 

 Diatom eller brunalge
Kisel/Diatomalgerne optræder normalt i nyanlagte akvarier i den første tid. Godt lys og en tilpas temperatur på
ikke under 24oC, så slipper disse alger normalt taget efter nogle få uger.
At man efterfølgende slipper for denne alge, som beskrevet andre steder, får man ligesom den opfattelse at den
ikke efterfølgende kan optræde i akvariet, det er så ikke min erfaring at det forholder sig helt sådan.
Kisel algerne ses ofte som en bieffekt eller kan optræde sammen med f.eks. Cyano bakterien, i disse tilfælde
formerer den sig fint på især blade med stor overflade og kan fuldstændig tæppebelægge sådanne planter.
Den kan nu nemt fjernes ved at gnide bladene med fingrene, men sålænge man har Cyano i udbrud vil den
vedblive at komme igen...

Sidste nyt ! Diatomalgerne har fotosyntese og derfor er det ikke en god ide at øge belysningen for at slippe af med den, så det er på sin vis heldigt nok, at den har eller kan have symbiose med Cyano-bakterien og således, slår man nærmest "2 fluer med et smæk"... ved at bekæmpe begge dele med en mørkelægning(ikke under 4 døgn).  

diatom alge

Sådan kan Kisel/Diatom alger tage sig ud på tættere hold, samt en hel del andre fantastiske
mønstre, men det er ikke lige den oplevelse vi bliver præsenteret for når de optræder i akvariet, hvor vi kun kan se dem med det blotte øje, men se næste
billede og følg linket ... Hvem sagde "brunalger"?.

diatomer hos_sciencefoto_de

Hos Sciencefoto.de kan du se rigtigt mange vanvittigt flotte billeder af diatom-alger som det her.  ... Snyd ikke dig selv for den oplevelse, de er virkelig flotte.
og ... der er mange flere billeder af andre ting som f.eks. insekter, digitalspor på cd'er, og meget mere, alle billeder taget med elektronmikroskop, virkeligt flotte.

Se flere ... klik billedet. 

Det er nu konstateret, at netop Kisel/Diatom algerne er blevet beskrevet i den videnskabelige litteratur, som værende en af de alger der
lever i symbiose med Cyano bakterien. Så min tidligere antagelse, som beskrevet ovenfor, holder altså stik.
Har i derfor et problem med Kisel/Diatom alger, bør man egentlig undersøge akvariet for en tilstedeværelse af Cyano også.
Samtidig med at Diatomalgerne er beskrevet som havende et symbiose forhold til Cyano, er det også beskrevet at bl.a.
Hornblad(Ceratophyllum demersum) og vandpest (Egeria densa) tilsvarende kan indgå symbioseforhold med
Cyano bakterien.

Diatom brunalge_sammen_med_cyano_bakterie_tekst

Her ses netop Kisel/Diatom algerne i forbindelse med Cyano-bakterien, ser man godt efter, kan man især i venstre side se at
Cyanoen er tilstede med dens mørkegrønne lidt blålige farve.

Her følger et forløb rent visuelt i en billedkavalkade fra start til slut af forløbet.
Hele forløbet startede op i slutningen af Juli måned og ender i ca. medio November, altså ca. 3 - 3½ måned.

Akvariet der er anvendt, startede op med at blive anvendt til artiklen omkring anlæg af et rødlers næringsberiget bundlag, og efterfølgende til artiklen omkring håndtering af planter, så jeg kunne lige så godt køre videre med at anvende det til forsøg, valget faldt her på at teste, hvor stor betydning Silikat eller Siliciumdioxid, som det også hedder har for udvikling og varighed hos Diatom/Kisel(efterfølgende anvendes kun betegnelsen Diatomalger).

Der blev tilsat godt med ekstra silikat, det skal siges at  Diatomalgerne allerede havde meldt deres ankomst, hvilket er meget normalt i nyindrettede akvarier og her har de fået det prædikat, at der er tale om at man skal sørge for at de får nok med lys, så vil de tone ud ret hurtigt. 
Det er efter min opfattelse en forkert måde at beskrive det på, da lyset i sig selv, så at sige, ikke påvirker diatom-algerne, der er snarere tale om, at planterne optager Silikat, da de anvender en hel del til opbygning af deres celler, stængler, blade osv... Men lyset har den rolle at det er det der tilfører planten den energi der skal til for at den overhovedet kan gro og dermed også optage næringsstoffer, så der er snarere tale om at man via det rette lys og mængden af det, er i stand til at få planterne til at gro og dermed også at optage og forbruge Silikat.

Det nævnes også, at man generelt overfor alger har fordel af at indføre hurtigt voksende planter, fordi de optager overskydende næringsstoffer. Det er også en sandhed med modifikationer. Den der har fulgt artiklen fra start, vil være bekendt med de 5 parametre, som er af helt afgørende betydning for, om man får en frodig plantevækst og ligeledes om betingelserne i akvariet, ofte benævnt balancen, er så gode at de også holder algerne på afstand. Så ud fra de 5 parametre, ved vi, at der er tale om en mangel på næringsstoffer, og at det er det der fordrer algerne og ikke næringsstoffer i overskud. 

Her er så undtagelsen der bekræfter reglen som man siger, her er der tale om at der er et overskud af et næringsstof. Silikat er et næringsstof for planterne og er særdeles vigtig for planterne i deres opbygning af struktur, stivhed, bøjelighed m.v. og her er det så det kan blive interessant med hurtigt voksende planter. For jo hurtigere planten vokser jo flere næringsstoffer optager den, herunder også silikat.

Ved alle andre former for alger, i det mindste dem der er mig bekendt i forbindelse med akvariet, vil en indsats af hurtigt voksende planter ikke have nogen effekt overhovedet, men kan faktisk være medvirkende årsag til at forholdet bliver meget værre idet der netop i forvejen er tale om et underskud af næringsstoffer.

(Se iøvrigt artiklens sidste afsnit med Tips og Tricks Pind 9)

20120731 2

20120731

Som det fremgår af billederne, så er der en tendens til at vandet har et hvidligt tåget udseende.

20120801 3

20120801 4

Her ses faktisk Cyano bakterien ret tydeligt, det er alle de mørkt farvede områder på bladene der er Cyano. Cyano er
utroligt kreativ hvad farver angår og falder meget let i med omgivelserne og virker dermed "usynlig" for iagtageren,
men du kan roligt regne med dens tilstedeværelse, så det er faktisk en fordel at tage for givet at Cyano'en har en "finger
med i spillet" !
Derfor er det faktisk kun en fordel at man foretager en behandling af Cyano som udgangspunkt. 

20120801

Belægningen på bladene fremgår tydeligt.

20120811 3

20120811

20120813

Ca. en måned senere fremstår vandet stadig som værende hvidt og uklart til trods for at der også er indsat et ekstra eksternt
filter.

20120815

Bladene har ikke fået mindre belægning, snarere tvært imod.

20120829

20120830 2

20120830 

20120905

Først i slutningen af August begyndelsen af September, altså godt en måned senere er der tendens til en bedring.
Belægningen er ikke længere helt så "ulden" som det var til en start.

Som det ses her på det sidste billede, hvor man kan ane udløbet fra en Eheim Aquaball, hvor der også er belægninger i
studs/rør. Under hele forløbet er det vigtigt at man holder filtrene rene eller måske snarere renser dem så tit det er nødvendigt.
Silikat er småt, meget småt, nærmest nano-partikler, så det sætter sig over alt i filtret og tætter det lynhurtigt med et nedsat
gennemløb til følge. Dette er selvfølgelig godt, for det giver en mulighed for at få fjernet en del Silikat manuelt ved rensning
af filtermåtter/puder, men det er ekstrem vigtigt at det bliver gjort.

En anden ting i sammenhængen, er, at det også er MEGET vigtigt, at man fjerner belægningen på bladene. Diatomalgerne,
er så tætte at de tager af for lyset til planten, så fjerner man det ikke manuelt er der risiko for, at planten slet og ret kan dø
af mangel på lys, samtidig med at bladenes øvrige funktion med næringsoptag også nedsættes. Det er heldigvis meget nemt
at gnide Diatom-belægningen af bladene.
Under hele forløbet er der dagligt tilsat den anbefalede gødningsmængde til akvariet.
Der er ikke tilsat CO2, da akvariet er low-tech, men der dannes automatisk CO2 fra bundlaget i rigelig grad i forhold til det
tilførte lys, som er 2x 18 watt T8 lysstofrør, så altså 36 watt sammenlagt og til de 54 liter, svarer det til ca. 0,7 watt pr. liter.

20121020

20121026 

I slutningen af Oktober eller næsten 3 måneder senere, er der en tendens til at algen er ved at tage af for alvor.

20121108

En uges tid ind i November måned og godt 3 måneder senere, ser det ud til at algen har opgivet.
Som det ses er der også i perioden indført lidt flere planter.
Man kan også se, at planterne er vokset godt til, af de der har været tilstede fra start, især Staurogyne i højre siden, der
blev startet ud med en enkelt lille stængel, er vokset rigtigt godt til.

Som det ses af billedet, er der anvendt 2 stk. Eheim Aquaball til at skabe cirkulation/flow og dermed den såkaldte vortex
effekt. 

I hele perioden har der været foretaget vandskift mellem 30 og 50%, mest i starten hvor det var rigtigt slemt.
Vandskiftet vil i dette tilfælde have en god virkning med at reducere Silikat, fordi det netop blev tilsat separat, men et vandbytte
vil ikke nødvendigvis ændre på forholdet med mætningen af Silikat, hvis der er tale om en uprovokeret tilstedeværelse af algerne.
Her vil der netop være tale om at man får reduceret Silikat via planternes indvirkning og tilfører man nyt vand, hvor Silikat ind-
holdet er højere vil det tage længere tid at komme algerne til livs og først efter at planterne er groet godt
til, vil der være en chance for at der bliver reduceret så meget Silikat at man kan opnå en forbedring, men stammer Silikatet fra
et righoldigt bundlag vil det selvfølgelig være en fordel at foretage et vandskifte.

Her følger en billedkavalkade over det algefrie akvariums videre forløb... akvariet sprang læk i Februar 2013 og kan kun holde en vandstand på ca. 10-15 cm ellers løber vandet ud, så indtil videre
står akvariet med planter indtil jeg finder anden plads til planterne..

20121120 2

20121120

20121125

20121127 2

20121127 3

20121127

20130109

20130123 



Skrevet af Jørn Ullits. Posted in Alger