Udskriv
Dec
05

Alger

Brugervurdering: / 59
DårligBedst 

 

@ Hvorfor kommer de og hvordan kommer man af med dem?


Den følgende omtale af alger og bakterier, står helt for egen regning og er baseret på egne erfaringer og eksperimenter, der alle er foretaget  i forbindelse med planteakvarier, eller om man vil selskabsakvarier.

Den omtale, der er i denne artikel omkring alger, er udelukkende gældende for akvarier indeholdende planter. Planteløse akvarier og en bekæmpelse af alger i den forbindelse, vil ikke blive omtalt her, men årsager m.v. vil ofte kunne relateres til planteløse akvarier.

Min erfaring er, at de ting der bliver nævnt her, virker og er sande i forbindelse med plante og/eller selskabsakvariet!, de forskellige forhold er testet adskillige gange med samme resultat til følge, nemlig at algerne som et minimum reduceres og/eller forsvinder fra akvariet.

I vil støde på en lidt kontroversiel holdning/forklaring på det med algerne. I forhold til andre sider der omtaler alger, er de ofte  beskrevet meget detaljeret i punktvise opstillinger og hvilke ting man skal kontrollere.
Meget af det, må jeg indrømme, opfatter jeg mere som "gætteri" på, hvad der kan være årsagen og ligeledes hvad der kan forbedres, uden dog at skulle nedgøre det på nogen måde. Men for mig, er det helt unødvendigt, da det efter min erfaring. er de samme ,senere, omtalte 5 parametre der skal afpasses i forhold til langt de fleste af algerne, og er de det, vil man ikke opleve alger af betydning..
Her er der også en forklaring på, hvad det er der giver algerne, altså får dem til at optræde...
Helt kort, så er det næringsmangler, og faktisk udelukkende næringsmangler i kraft af manglende makro gødning. Denne mangel gør, at planterne lækker kulhydrat, kulstof, carbohydrat, sucrose, glucose. Ja, kært barn har mange navne, men uanset hvad det benævnes, så er det sukkerstoffer, som trænger ud eller nærmest siver ud af planternes blade og som derved er årsag til algerne. Disse kulhydrater, kan også lække fra rødder, sten og for den sags skyld kunststoffer, maling m.m., som også kan indeholde kulstof, som i dag kaldes for Carbon.
Altså, kan man sådan set sige "for at algerne optræder, er de afhængige af en form for Carbon", det kan så være direkte fra lækkende planter, som vil give den hurtigste tilvækst blandt algerne,  eller det kan være en mere bundet Carbon kilde, som f.eks. fra rødder eller kalk-sten, som fundamentalt er kridt der indeholder store mængder karbonat, som opløses via akvariets indhold af kulsyre og dermed også frigør store Carbon mængder.


Tvaersnit af_blad_5b_adobe


Processen er ofte en hel del selvforstærkende, idet det lækkende kulhydrat, også tiltrækker diverse mikroorganismer, der ligeledes nyder godt af den kulhydrat der lækkes.
Foregår processen f.eks. i overfladen, kan man ligefrem komme til at opleve en hel "algegrød" iblandet diverse mikroorganismer, men mere om det i det efterfølgende, nu er i ligesom ført lidt ind i problematikken...

Helt kort kan man sige, at næringsmangler giver stofskifte-sygdom hos planten, og helt basalt, at det er det, der er årsag til algerne.

Det med algerne, kan i det hele taget virke noget uoverskueligt, men får man sig først sat ind i problematik, årsag osv., så vil det der foregår virke ret logisk.

hydrodictyon reticulatum_vandnet 
Først en alge der ikke normalt ses i akvariet, for at vise, at der også
findes smukke og interessante alger. Alt hvad der
omhandler alger
behøver ikke udelukkende dreje sig om
bekæmpelse, men flot er
denne alge i sin struktur og
bestemt interessant. Hvem ved, måske
den kan blive et
hit i akvariet.

Her kan du se en liste over
»  Ferskvandsalger normalt forekommende i Danmark.
» Alger i landet generelt.

Der findes og er kendt mere end 130.000 arter af alger, så der er nok at vælge mellem. Man kan normalt ikke identificere en alge ved hjælp af det blotte øje.
For at bestemme den, skal der helt andre midler til som DNA, elektronmikroskop osv...
Det er så heldigvis heller ikke nødvendigt at bestemme dem præcist, for at kunne gøre noget ved dem... og stort set er det mere eller mindre de samme forholdsregler der skal til...

OBS! Savner du noget omkring bekæmpelsen af algerne i specialafsnittet om den enkelte alge, så se i Tips og Trick, da det sikkert er beskrevet der hvordan du kan forholde dig overfor den....


 

Først et sæt regler der skal være på plads for at akvariet fungerer perfekt !

Det er sådan, at skruer man op for én parameter, skal de andre også skrues op og tilsvarende skruer man ned for én, skal de andre også skrues ned, altså skal disse punkter afstemmes efter hinanden, er de ikke det, er det mindste der kan ske, at man forbruger en af delene uhensigtsmæssigt og derved bruger en del penge på f.eks. strøm helt unødvendigt og i værste fald går det hen og giver alger, hvilket vil ske i flere tilfælde......


De 5 parametre er:

1. Lys
2. Gødning
3. CO2
4. Temperatur
5. Cirkulation

1. Lys.
Lys er plantens energi og det er helt bestemmende for hvor hurtigt planten kan vokse og omsætte de stoffer den suger til sig og hvis lyset/energitilførslen øges, skærper det kravet til næste punkt 2, 3 og 4 osv., som er gødning, CO2 og temperatur......
Ligeledes hvis lyset dæmpes, reducerer det tilsvarende behovet for tilførsel af de øvrige punkter, altså kort og godt skruer man op et sted, skal der også skrues op for øvrige parametre, skruer man ned, skal øvrige parametre også skrues ned

2. Gødning (incl. makro, mikro og bundlagsgødning)
Dette skal simpelthen være tilstede, især ved højt lys, som beskrevet. Er det ikke det, så sker der det, at planten ikke får nok af de forskellige stoffer til at opbygge nyt væv og for at de forskellige stoffer planten selv danner og bruger internt kan fungere, som f.eks. enzymer og den slags ting. Det er faktisk ekstremt komplicerede processer en plante er istand til at stå der og foretage i det stille....

3. CO2.
Dette kulstof er en af plantens vigtigste byggesten og er helt nødvendigt for at den kan fungere, jo mere den forbruger af andre gødningsstoffer jo mere har den også brug for CO2, CO2'en bliver spaltet og ilt bliver sendt ned gennem rødderne til bundlaget, hvor det bruges til at nedbryde/omdanne de stoffer planten har brug for herfra og er samtidig med til at give et sundt bundlag, samt mens fotosyntesen forestår, afgiver planten det overskydende ilt til vandfasen... i det øjeblik vandet ikke kan optage mere ilt, vil man se at det simpelthen bobler fra planten, små meget synkrone bobler der stiger mod overfladen eller som sætter sig overalt på bladene.. CO2 niveauet skal holdes omkring 30 ppm/mg pr. liter, og som anses for at være det optimale behov for plantens fotosyntese. Dette niveau kan kontrolleres med en såkaldt dropchecker/permanent tester, som skifter farve fra blå=for lidt CO2, til grøn=optimalt CO2(ca. 30 ppm), eller gul= for meget CO2(ved anvendelse af Kh4 væske).(Se iøvrigt denne artikel om anvendelse af dropchecker/permanenttesteren).

4. Temperatur.
Hvem kender ikke det med at have en god gang influenza eller forkølelse hvor man ryster og fryser og det næste øjeblik sveder, planterne har det egentlig på samme måde, hvis de ikke har den temperatur, som de trives bedst med, så fungerer dens processer simpelthen ikke som de skal og dermed er næringsoptagelsen sat på lavt niveau, altså hvis temperaturen er for lille i forhold til dens behov. Temperaturen er på en måde bestemmende for plantens "stofskifte"
Så hvis der er højt lys, høj gødning og co2 indhold og temperaturen er lav, er de andre parametre i overflod i forhold hertil og planten kan simpelthen ikke følge med i optagelsen af hverken energi, gødning eller co2 og fotosyntesen vil køre på et ikke optimalt leje!

5. Cirkulation.
Cirkulation sikrer samtidig, at både gødning og CO2(kulstof) bliver transporteret og fordelt rundt i hele akvariet, så planterne kan optage det de har behov for, som jeg plejer at sige, det er en forbandet nødvendighed, da planterne ikke selv kan gå rundt og hente det de har brug for, så det tjener faktisk en del formål...

Cirkulationen sikrer, som beskrevet, at der ikke er stillestående områder i akvariet, som kun tilgodeser algerne bl.a. trådalger, penselalger, staghorn osv. ja, faktisk de fleste alger elsker stillestående steder i akvariet. Så har man en meget tæt plantemasse eller andet der dæmmer op, så tynd ud... det er også med til at sikre, at både gødning og CO2 bliver fordelt i hele akvariet... iøvrigt er der også andre alger end de nævnte, der ikke bryder sig om den her form for cirkulation, et postulat vil være op mod 95 procent af algerne, der er kun én alge jeg ikke har kunnet få til at gå på retur ved at anvende ovenstående opskrift og den er heldigvis ikke så almindelig i akvarierne endnu.

Opdeling af de 5 Parametre.

De 5 parametre kan opdeles i 2 dele, som måske gør det lettere at forstå sammenhængen mellem parametrene... 

Kravstillende parametre
1. Lys
2. Temperatur

Kravopfyldende parametre
1. Gødning (Fertilizer/Düngung)
2. CO2
3. Cirkulation 

Fidusen her er, hvis man øger eller for den sags skyld sænker een af de kravstillende parametre, så skal man så at sige, have indstillet et nyt balancepunkt i akvariet. Det foretages eller udføres ved at ændre på de kravopfyldende parametre.
Det vil som et eksempel sige, hvis man øger belysningen(det kan også dreje sig om at man overgår til mere energirigt(det blålige lys) lys, så skal gødnings -og CO2 mængde øges samt Cirkulationen...

Jeg vil forsøge at forklare hvorfor det hænger sådan sammen... ved hjælp af nogle paraleller eller skal vi hellere kalde det billedlig forklaring... 

Lyset øger omsætningen i planten(og kan sammenlignes med en dirigent stav, som slår takten an), den vokser slet og ret hurtigere, og for at den kan gøre det med succes, skal den bruge mere gødning herunder CO2 til formålet (som kan sammenlignes med byggeklodserne eller murstenene på en byggeplads om man vil til det formål)...

Cirkulationen er at sammenligne med de bygningsarbejdere der håndterer det logistiske på byggepladsen, den sørger slet og ret for at byggeklodser/mursten kommer rundt til de steder hvor byggeprocessen er aktiv... 
Så håber jeg i kan regne resten ud, eller se det logiske i det, at hvis en af disse kravopfyldende parametre går i stå, eller ikke er til stede,.. ja, så stopper byggeriet slet og ret... 
 

Tip til kontrol af flow: Er du i tvivl om din cirkulation/flow er tilstrækkelig, så vil man ofte kunne få et indblik i, hvordan flowet er forskellige steder i akvariet, ved f.eks. at binde en stump kunstgarn om en lille sten. Garnet skal være en type der holder sig oprejst i vandet, så bomuld er udelukket da det vil suge vand og klaske sammen mod bunden, men en form for kunststof er fint, det vil stå op i vandet.
Når, du så flytter stenen rundt i akvariet forskellige steder, så vil du meget tydeligt kunne se, om snoren(garnet) bevæger sig, og hvor meget... der behøver ikke være storm, men der skal helst være en bevægelse, det er nok til at der bliver tilført ny næringsstoffer i det pgl. område.
Står snoren helt lodret op i vandet uden nogen faktisk form for bevægelse, så bør man se på, hvordan man kan ændre på flowet... det kan f.eks. være at flytte på filter/pumpes udløb eller flytte en pyntegenstand en smule eller lignende, det er ofte der ikke skal meget til.
Bunden kan være problematisk, men den metode jeg foreskriver herunder,  vil også i stor udstrækning sørge for at der kommer bevægelse i det område.
Vil du kontrollere flow i bunden med ovennævnte metode, eller for den sags skyld i forskellige vandlag, så skal snoren kortes op, således at den ikke påvirkes af en evt. bevægelse i de øvre vandlag og dermed udvise et falskt positiv... 

centrifugalprincip 2_pumper
En god måde at skabe et flow på, kan ses her på skitsen, som kan skabes af 2 pumper/filtre.
Der skabes en form for cirkel-cirkulation der er mere eller mindre selvforstærkende og som i kraft
af den roterende effekt også kalde vortex effekten, vil være med til at trække vandet rundt i
akvariet helt inde fra hjørnerne med rundt i hele akvariet. Der er ikke tale om at der skal skabes
en orkan i akvariet men et langsomt og vedvarende flow er fint. Hele forløbet skal sikre at der
tilføres friskt og gødningsrigt vand til planterne i hele akvariet. På den måde kan der skabes for-
hold der tilgodeser planterne og er dermed også algebegrænsende, da det modgår algedannelse
på selve planten da der på denne måde undgås at der vil optræde næringsmangler hos planten,
Hvis der opstår næringsmangler ikraft af manglende tilførsel af gødningsstoffer, vil planten selv medvirke
til at algerne får gode betingelser, da den i disse tilfælde faktisk uden undtagelse vil lække forskellige
kulhydrater(sukker) og det giver alger med garanti.

(Se denne artikel for yderligere omkring flow, cirkulation osv.)


Eksempler på ligevægt og uligevægt mellem de 5 parametre og konsekvensen.(En Grafisk gennemgang).

Den følgende "visuelle" gennemgang af parametrene(for den sags skyld også resten af artiklen), forudsætter, at et egnet plantelys og ligeledes, at der anvendes en god gødning, der indeholder alle de nødvendige makrostoffer, vel at mærke i en mætnings-grad,  der gør at planternes behov dækkes med hensyn til mængden af de forskellige næringsstoffer der vil være til stede i akvariet,
som f.eks. 1000 ml_NY_miniature 
Mikro-næringsstofferne, har så at sige ikke nogen betydning for udvikling af alger, en mangel her vil som oftest resultere i enten en misfarvning af plantens blade, eller en misformning af bladene, der enten kan blive hvidlige, pergamentagtige eller krøllede, forkrøblede, men den del, hører til under Næringsmangler

USB Alt i én gødning anbefales anvendt i forbindelse med et lys med en minimum-styrke på 0,5-0,6 watt pr. liter, det vil sikre en rimelig lysmængde og intensitet for planterne, men det stopper ikke der.
Personligt anvender jeg USB Alt i én gødningen med et lys på ca. 1 watt pr. liter, så den spænder vidt. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan få alger. Især i toppen af akvariet, hvor
der er mest lys, er det uhørt vigtigt, at der også er en kraftig cirkulation der gør, at der hele tiden kommer friske næringsstoffer til planterne der. Gør der ikke det, vil der helt klart udvikles alger.
Ligeledes er det vigtigt, at der tilføres gødning til akvariet inden lysperioden starter, planterne reagerer lynhurtigt på lys, Fra det øjeblik lyset tændes til det første spaltede co2 molekyle er en kendsgerning, går der 300ms(millisekunder), altså langt under et sekund....
Mere om algerne og hvad der tricker dem i det følgende .... 
 

Først den perfekte justering af forholdene i akvariet.

Miniature De_5_parametre_3

Fig. 1. Når alle parametrene er "tunet" ind, og de er afbalancerede efter hinanden, så bliver den enkelte parameter udnyttet 100%.

Hvis der, derimod er udsving enten til + eller - (minus) siden af en eller flere parametre, så vil det være den laveste fællesnævner,
der afgør hvor godt akvariet kører og dermed også planterne og algernes vækst.
Skalaen i eksemplet herover går fra -7 til +7, skalaen er farvelagt fra 0-punktet, som er det ideelle og dermed grønt
derefter stiger skalaen fra gul til rødt, jo længere man kommer ind i det rødlige felt jo værre er forholdene
i akvariet.

miniature De_5_parametre_temperatur_minus
Fig.2.

En lavere temperatur, nedsætter plantens optag af næringsstoffer samtidig med, at væksten aftager af samme årsag.
Diatom-alger kan hænde at optræde, har de været i akvariet før temperatur nedsættelsen vil de kunne "hænge" så meget længere i akvariet. 

miniature De_5_parametre_temperatur_plus

Fig.3.

En højere temperatur vil øge plantens stofskifte og dermed også behovet for næringsstoffer. Bliver det behov ikke opfyldt vil planten forledes
til at tro at den har næringsmangler og vil som følge deraf flytte på de mobile næringsstoffer med det resultat til følge, at der lækkes kulhydrat
fra de ældste blade, hvor der vil dannes nekrose og celledød efterhånden som planten flytter på næringsstofferne. Dette vil kunne resultere i
både staghorn, pensel og evt. diverse trådalger.
I praksis, er der dog et temmelig stort spænd før dette forhold indtræder, i det langt de fleste planter, har "lang elastik", altså fungerer de fint
indenfor en temperatur skala på f.eks. 18-25C, temperatur kravene er forskellige, eller kan være det hos de forskellige planter.
Disse kan iøvrigt ses i Planteindexet.
I diskus akvariet, som typisk er et høj-temperatur akvarium, ligger temperaturen ofte omkring 30o C. Under de forhold, er det kun
bestemte planter der kan trives, og det kræver helt sikkert også, at der øges på de øvrige parametre, for at den del fungerer som en sammenhæng,
men mere om det til slut i dette afsnit. 

 miniature De_5_parametre_cirkulation_plus

 Fig.4.

En øget cirkulation har "kun" den negative side, at der kan være tale om et øget strømforbrug.
Der kan dog også være tale om fordele, ved det, at der er en større buffer til, hvornår planternes vækst vil give et nedsat flow og cirkulation
i akvariet.

 miniature De_5_parametre_cirkulation_minus

Fig.5.

Cirkulationen er en af de vigtigste faktorer i forbindelse med akvariets sundhed.
Den sørger for, at der i toppen af akvariet dannes kapillar-bølger, som er med til at give vandet et større indhold af både ilt og CO2 og
også den effekt, at den modvirker den såkaldte overfladehinde.
Derudover, sørger cirkulationen for, at både CO2 og gødningsstofferne kommer rundt til planterne, hvilket er ekstremt vigtigt, og kan ikke
prioriteres for højt, for det er klart den vigtigste årsag til, at man undgår alger og for såvidt også Cyano bakterie.
Planterne opbruger lynhurtigt næringsstofferne omkring sig, og der vil derved, faktisk komme til at stå en bræmme omkring planterne,
hvor der ikke er næringsstoffer til rådighed. Selvom næringsstofferne står i lille afstand fra planterne, vil de ikke have adgang til dem,
som jeg plejer at skrive, så kan planterne ikke gå efter næringsstofferne, så derfor er vi klart nødt til, at sørge for at næringsstofferne kan
komme til planterne, der er intet alternativ.
Så klart, hvis man vil undgå alger, så er denne faktor af helt afgørende betydning.
Cirkulationen har også betydning derhen, at der ikke i samme grad opstår algebelægninger på flader, som f.eks. frontrude, baggrunde m.m.

Jeg kan kun anbefale, man får etableret en cirkulation der tilgodeser den såkaldte Vortex effekt, der har den fordel, at den kan trække vandet
rundt i hele akvariet, selv ud i den mindste afkrog, hvorved risikoen for algedannelse bliver minimal.
Når man har læst andet steds på siden at algerne kommer ved at der lækkes kulhydrat fra planterne pga. næringsmangler, så er det
helt klart et punkt, hvor man ikke skal spare på indsatsen og for meget eller overskud af cirkulation, er langt at foretrække i den henseende. 

Manglende cirkulation, resulterer så at sige, i næsten alle gængse algetyper, som pensel, staghorn, tråd-og pelsalger... 

Hvis man har set biotop-målinger, altså et specifikt område hvor planterne gror, hvor der er foretaget måske både jordbunds og vandprøver,
vil man ofte se, at de målte næringsstoffer, som oftest ligger på meget lave værdier. De målinger bliver ofte fejlfortolket til, at skal være de
forhold vi skal efterligne i akvariet, men gør man det, vil man som oftest blive skuffet, i det mindste med hensyn til vandværdierne. Den
oplevelse man vil få, hvis man gør sådan, vil helt klart være, at planterne går til eller som minimum mistrives...
Hvorfor gør de nu det, når de har fået de forhold som de bliver stillet i naturen?
Jo, der er en væsentlig forskel, som på det nærmeste er helt umuligt at efterleve i akvariet, og det er, at der i naturen, ofte er et temmeligt
stort konstant vandskifte, det svarer til, at man konstant skulle skifte vand i akvariet, altså løbende vandskift og det er klart en måde at
tilføre både friskt vand på og samtidig få tilført nogle næringsstoffer. I naturen, har planterne rent faktisk ét stort "tag selv bord",
næringsstofferne er svagt mættet i vandet, men til gengæld føres der nogle steder flere tusinde liter og i nogle tilfælde langt mere vand
forbi planterne, men det er klart rigeligt, til at planterne kan få dækket deres behov, så selv om næringsstofferne er i en svag koncentration,
så kompenserer den store vandmængde altså for at de får nok.
Hvad sker der nu, hvis vi overfører modellen til akvariet og gøder op efter de værdier der er målt på biotopen? 
Da der ikke er et tilsvarende flow af vand gennem akvariet, vil det resultere i, at planterne lynhurtigt opbruger gødningsstofferne omkring sig,
hvilket betyder, at vi er tilbage ved at planterne underernæres. I den situation, forsøger planterne selv at redde situationen, ved at flytte på
de mobile næringsstoffer, og så er det vi har miséren, med at de lækker kulhydrat og dermed fodrer algerne.

Derfor, er det hamrende vigtigt, at vi anvender en noget højere koncentration af de forskellige næringsstoffer, for at undgå situationen,
men vi kan efterligne naturen ved at skabe et stort flow forbi planterne, ved at anvende en forholdsvis kraftig cirkulation, hvorved vi sikrer
planten de næringsstoffer den skal bruge. 

miniature De_5_parametre_co2_minus

Fig.6.

Mangel på CO2 vil sætte planten langt tilbage i vækst, som flere gange beskrevet, så består en plante af op mod 45% kulstof, så det er rigtigt
store mængder de bruger til at danne fast stof af.
De ægte vandplanter som f.eks. Vallisneria kan klare sig langt hen ad vejen uden CO2 tilførsel, de har den egenskab, at de er i stand til
at spalte bikarbonat og ud fra det anvende den CO2 der er gemt der, men det har den bivirkning, at der udfældes kalk på bladene, som
hurtigt bliver grimt og også ofte kan blive genstand for algevækst, og bakterier... Sker det, er det meget nemt at konstatere om det er
tilfældet, da kalken på bladene er meget ru, så bare føl efter med fingrene og er det ru, så har der fundet en spaltning af bikarbonat sted.

Der hvor CO2 er vigtigst i denne sammenhæng, er at de fleste af de planter vi bruger er sump-planter, de er vant til et liv på kanten af
vand og ikke specielt egnet til at stå konstant oversvømmet.

Uanset hvordan vi vender og drejer den, så vil indholdet af CO2 i vand, være langt mindre end det er i atmosfæren/luften, her har planterne
nærmest fri adgang til CO2. Faktisk kan man opleve hvis man har den slags planter, og hvis de gror over akvariets overflade, vil man se, at
de vil tiltage kolossalt i vækst, det skyldes netop, at CO2 er blevet frit tilgængeligt for dem.

Så det vi gør ved CO2 tilsætning, er egentlig at kompensere for deres tidligere livsmåde, hvor de har fri adgang til det og de vil således profitere
af, at få tilført CO2 direkte i akvariet. 

miniature De_5_parametre_co2_plus

Fig. 7.

CO2 i overskud, er som oftest unødvendigt, men det kan dog have den fordel, at man kan sænke pH til under 7, hvilket gør, at der ikke kan
dannes ammoniak(NH3) i akvariet, altså den rigtige farlige del af ammonium(NH4+), som det hedder så længe vandet er surt og har en pH under 7.
Ammonium tager planterne sig kærligt af, langt de fleste planter foretrækker ammonium som kvælstofkilde, kun græstyperne er ikke
specielt glade for det, og foretrækker Nitrat som kvælstofkilde. Som det også ses, er den kemiske formel på Ammonium NH4+, hvilket betyder at den også er i stand til at binde sig til leret
i bundlaget.

Gør man brug af ovenstående, bør det dog altid være under hensyntagen til fiskene, bliver CO2 indholdet for højt, kan man gasse fiskene
ihjel, og det var ikke lige det der var hensigten. 

miniature De_5_parametre_goedning_plus

Fig.8.

Som det fremgår af Fig.8, vil et overskud af gødning ikke have nogen negativ betydning, før der er tale om et pænt overskud og det vil så kunne
have den konsekvens at planterne forgiftes. En forgiftning, er faktisk en del værre end når der er tale om et underskud, i det planten faktisk
kan gå totalt i stå i længere tid og er langt sværere at rette op, end når der er tale om næringsmangler. Planten har fra naturens side ikke
noget værn, og forhold den kan stille op mod forgiftning... det har den trods alt, i forbindelse med næringsmangler, hvor det er indbygget
i planten, at den kan flytte på de mobile næringsstoffer og dermed redde situationen, men det vil give alger. Det gør en forgiftning der i mod
ikke, fordi planten nærmest går i chok. 

En konsekvent overgødskning, vil også kræve, at der byttes temmeligt store vandmængder når der skiftes vand i akvariet, ellers vil en ophob-
ning af næringsstoffer fortsætte, og derved kan man så komme til at opleve forgiftning af planterne. 

miniature De_5_parametre_goedning_minus

Fig. 9.

Gødningsstoffer i underskud, kan være den rent fysiske tilsætning der er for lille, men en højere lys-intensitet og ligeledes en mangelfuld 
cirkulation, vil kunne føre nøjagtigt det samme med sig, altså kort og godt, at planterne ikke har adgang til nok gødningsstoffer, eller
næringsstoffer som der er tale om.
Planterne vil i alle tilfælde opleve næringsmangler, som faktisk er stofskifte sygdom. For at nævne en enkelt parallel, så vil mangel på
D-vitamin hos mennesket kunne resultere i Engelsk syge. Som ovenfor beskrevet, så er der fra naturens hånd indbygget i planterne, at de kan
genbruge visse næringsstoffer til ny vækst. Det er faktisk ganske smart, for det vil kunne gøre, at planten vil kunne foretage op til flere forsøg
på at overleve inden den evt. må give helt op, og den kan dermed forbedre sine overlevelseschancer betydeligt. (Se artiklen om næringsmangler). 

Men uanset, så er der tale om, at dette er den væsentligste årsag til algerne, idet netop flytning af de mobile næringsstoffer, også medfører,
at der kommer til at optræde celledød i de blade, der har været udsat for, at skulle levere næringsstofferne. Det bevirker kort og godt, at
der vil sive kulhydrat, som planten arbejder med og selv danner under fotosyntesen, vil sive ud i vandet og dermed tiltrækker algerne.
Er der samtidig tale om en høj lys-intensitet, så vil det sætte turbo på hændelsen, idet lyset som nævnt er motoren og det vil slet og ret
accelerere lækningen, som  dermed tilfører algerne mere energi. En dæmpning af lyset vil derfor kunne give en lavere tilvækst i algerne. 

miniature De_5_parametre_lys_minus

Fig.10.

Har man lavt lys, så vil plantens vækst indrette sig efter det. Hvis de øvrige parametre, som planchen angiver, efterlades ujusterede, så vil
de være i overtal i forhold til lyset, hvilket betyder, at de egentlig ikke udnyttes på det niveau de tildeles akvariet og der bør egentlig skrues
ned for dem, for igen at opnå balancen mellem dem.

Hvis lyset til gengæld er blevet så lavt, at planterne ikke får tilført nok energi, så vil de ikke længere være i stand til at optage nogen form for
næringsstof og det vil være et spørgsmål om tid, inden planten dør. De øvrige parametre, kan absolut ikke kompensere for en manglende
energi tilførsel. 

miniature De_5_parametre_lys_plus

Fig 11.

Som der nævnes under Fig.12, så har lyset en enorm indflydelse på planten, og det er hovedsageligt lyset, der er "taktstokken", "motoren" og 
hvad man ellers kan finde på at kalde det.
Ikke desto mindre vil jeg fastholde, at lyset som sådan, ikke er skyld i, at der kan optræde alger, det
er og bliver gødningen/næringsstofferne der er mangelfulde/utilstrækkelige, for hvis de er tilstede i rigeligt mål, så vil vi ikke se alger,så
det drejer sig altså om, at fodre planterne i tilstrækkelig grad i forhold til lyset og også sørge for at planterne har nem adgang til det via
cirkulationen, der hele tiden sørger for, der bliver tilført planten friske næringsstoffer.
Svigter de to ting, så vil der optræde alger fra bladene flere steder på planten...  

miniature De_5_parametre_vaerst_taenkelig_situation

Fig.12.

Her har vi så "The Worst Case"... de to dikterende parametre, altså de der stiller kravene(eller helt korrekt, de parametre der gør at planterne,
stiller krav), Lys intensitet og Temperatur er helt i top, og de kravopfyldende parametre Gødning, CO2 og Cirkulation er helt i bund og
varetager på ingen måde det krav de to øvrige parametre stiller.

Sådan en opsætning skal og vil give problemer med konstant ubønhørlig algevækst.
Gribes der ikke ind, vil planterne så at sige vokse sig ihjel, da de konstant vil trække mobile næringsstoffer ud af de gamle blade og dermed
dræne planten for stoffer samtidig med at der bliver mere og mere biomateriale der lækker kulstof/kulhydrat til omgivelserne med en
forøget algevækst til følge.

Det "farlige" i det her, er netop når der er tale om så meget og højt lys, så sker tingene på brøkdele af sekunder, og der er ikke tid til at
reagere, husk på den langsomste proces i forbindelse med fotosyntesen er plantens spaltning af et CO2-molekyle og det tager 300 ms
(millisekunder), så der er ingen tid man kan reagere på og nå at rette op på forholdet, når man opdager noget er galt, så er det for længst
sket.

Så parametrene er helt klart noget man skal have respekt for og personligt vil jeg anbefale, hvis man har besluttet sig for et højt belyst
akvarium at man kører det op lidt efter lidt og er meget opmærksom på hvad der foregår... det første og mindste tegn på alger ... dæmp
lyset, det er det der bestemmer hastigheden og det nedsætter umiddelbart behovet hos planten, .... få styr på algerne og start forfra eller
dertil hvor du kom sidst med et godt resultat og øg, så den eller de af de kravopfyldende parametre, som du mener ikke følger med.. på den
måde kan man i flere tilfælde nå at redde en håbløs situation på målstregen og nøjes med at se et minimum af alger, men regn med de
kommer ....  

Netop det her forhold, er ofte det der går galt for diskus-folket, i det som oftest 29-30o C varme akvarium, der gør, at lyset også skal have en
vis intensitet, for at de to vækstfremmende parametre tilgode ses. 

miniature De_5_parametre_Ny_balance

Fig.13

For oversigtens og logikkens skyld anvender jeg de 5 "skydere" på linie for at vise der er balance, men i praksis kan der godt være tale mindre 
justering på nogle parametre i forhold til de andre, et er dog uomtvisteligt som tidligere nævnt, er at disse parametre skal justeres ind efter hinanden,
så der opnås en balance mellem hvert enkelt parameter og om den der dækker plantens behov.
Som eksempel kan i denne forbindelse nævnes temperaturen... øges lyset, så vil der som oftest også finde en mindre temperatur-stigning
sted, og det er slet ikke sikkert der skal røres ved termostat eller hvordan temperaturen i lige netop dit akvarium justeres, så det er muligt at lige
den del kommer helt af sig selv.
Som det er illustreret på planchen så vil der når tingene igen er afbalancerede være et nyt "grønt" balanceret punkt i forhold til det tidligere nul, så
du i princippet er tilbage hvor det hele startede... foretages der senere ændringer vil det altid være det grønne balance punkt der danner udgangs-
vinkel for evt. efterfølgende ændringer...

De gule pile illustrerer at lige netop temperaturen i praksis måske ikke skal reguleres så meget som de andre parametre....  

I praksis kan dette forhold så ændre sig en smule i forbindelse med at det bliver mere og mere almindeligt at der anvendes LED som akvariebelysning,
så det kan blive nødvendigt at der skal reguleres mere på temperaturen fremover... 

miniature De_5_parametre_Ny_balance_ned

Fig.14.

Her er det mere eller mindre samme forhold der gør sig gældende som i Fig.13. dog med omvendt fortegn, hvor vi går fra et højt til et lavere belyst 
akvarium. Det vil sænke behovet for både tilført gødning og CO2, samt cirkulationen ikke behøver være så kraftigt, da planten her
ikke vil have behov for så mange gødningsstoffer.
Igen er temperaturen lidt for sig selv, da den ligesom den stiger ved en øgelse af lysintensiteten, hvor temperaturen automatisk steg, vil den
her istedet automatisk falde.
Læg mærke til at jeg har skrevet på planchen at belysningslængden, altså de timer vi belyser planterne ingen indflydelse har på parametrene.
Det er sådan at planterne selv lukker ned for optaget af både lys og næringsstoffer efter de har haft en fotosyntetisk dag, med optag af næringsstoffer,
så der kan vi roligt forudsætte at de har fået deres behov dækket, og de starter altså ikke forfra fordi lyset er tændt både 2 og 3 timer ud over hvad
der er nødvendigt. Planterne er iøvrigt forskellige hvad belysningstiden angår, men som tidligere beskrevet andetsteds i artiklerne, så er 9½ time som
som oftest nok til at dække de flestes behov...

Om natten eller perioden hvor det er mørkt behandler planten de næringsstoffer den har optaget i belysningsperioden, den del kaldes også for fotosystem II,
(fotosyntese, både fotosystem 1 og 2 er omtalt), eller for mørke fotosyntese, har jeg set det beskrevet som et eller andet sted... så planterne gror faktisk i
mørket og mest sidst på natten... 

Når den del er overstået, starter de om igen med at varetage fotosystem I(Den lyskrævende fase) og lys og næringsoptag...  



7 forskellige algetyper:

Slægt/Række Thallus struktur Fotosyntetisk pigment Nærings lagring Cellevægs sammensætning Bemærkning(er) *

Chlorophyta
(Chloro = grøn)
Grøn alger

Både encellet og flercellet, 
Kan danne kolonier, 
Trådformede
Klorofyl a og b, xanthophyll, 
Carotener
Stivelse Polysakkarid, af og til cellulose
Phaeophyta
(Phaeos = brun) 
Brun alger
(Mere eller mindre kun aktuelt i saltvand) 
Flercellet  Klorofyl a og c, fucoxanthin(et
caroten), Peridinin
Laminarin* (Olie) Cellulose med Algininsyre

*Polysakkarid

Rhodophyta
(Rhodo = rød)
Rød alger
Flercellet  Klorofyl a og d*, Phycobilin,
Carotener
Stivelse Cellulose eller pektin, mange med
Calciumkarbonat(CaCO3)
*Klorofyl d findes kun i marine-alger
Bacillariophyta
(Bacillus = rod)
Diatom alger 
Encellet,
Kan danne kolonier 
Klorofyl a og c, Caroten inkl. 
fucoxanthin 
Chrysolaminarin/Leucosin* Cellulose, nogle med Siliciumdioxid(SiO2);
formentlig uden cellevæg 

*(Olieagtigt carbohydrat)
Energireserve i bl.a. kiselalger.

Dinoflagellata
(Dino = hvirvlende)
Dinoflagellater eller
Pyrrophyta 
Alle encellet Klorofyl a og c, Carotener Stivelse Cellulose
Chrysophyta
Gul alger eller
Gulbrune alger 
Encellet,
Kan danne kolonier 
Klorofyl a og c, xanthophyll,
Carotener

Laminarin

Cellulose

Euglenophyta
(Euglena = øje-æble)
Flagellater 

Overvejende
encellet 
Klorofyl a og b, Caroten i
arter med kloroplast 
Stivelse* Ingen cellevæg, Proteinrig pellicula

*Paramylon

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 


Grøn støvalge (GDA) ~ Chlamydomonas spp. Ehrenberg, 1833

Slægt Chlorophyta (Grønalger)
Klasse Chlorophyceae
Orden Chlamydomonadales
Familie Chlamydomonadaceae
Art Chlamydomonas
Specifikt spp.
Biologisk navn

Chlamydomonas spp.

Synonym(er)

?

 Ref.: http://www.algaebase.org/search/genus/detail/?genus_id=s10c7d7560efae365

 gda groen_stoevalge_resize
Støvalgen optræder normalt i de fleste akvarier med højt lys, og har den fordel at den ikke sætter sig på planter
men nærmest kun på ruderne, den er forholdsvis nem at fjerne med en algeskraber/magnet og så tjener den
også det formål at det er godt foder til algeædende fisk!

Som nævnt har den grønne støvalge et forløb i et næsten hvert akvarium, men den er også omtalt som en alge der har en bestemt cyklus hvorefter den så af sig selv brænder ud, så det satte jeg mig for at efterprøve. Da "testen" startede var akvariets forrude godt groet til og faktisk helt lukket så man intet kunne se i akvariet, men efter et stykke tid begyndte der at blive åbning i den samlede masse, nu var det så spændende hvordan forløbet ville spænde af.
Her er en smule dokumentation på forløbet.

groen stoevalge_8.8.2010

 Som det ses på billedet er algen her allerede ved at "krakelere" og er på dette tidspunkt ca. 3 uger gammel.

groenstoevalge 24.08.2010

 Cirka 14 dage senere, det ses tydeligt at algen går mere og mere i opløsning og der opstår helt "rene" områder.

Algen har en tendens til at blive brunlig og skaller af, nærmest som støv der ligger sig i bunden af akvariet.
Der er envidere dannet en smule Cyano visse steder i forbindelse med støvalgen.

 groen stoevalge_9.9.2010

 Igen cirka 14 dage senere er algen stadig på retur og er efterhånden mest brunlig at se på, og der er dannet en
temmelig stor mængde støv i bunden af akvariet og Cyano bakterien er nærmest trukket ned i den forreste del af 
akvariet op mod forruden.

groen stoevalge_12.9.2010

 Godt en måned senere og samme dato som billedet er taget blev foretaget et 50% vandskifte og fjernet en del
af det dannede algestøv fra bunden. I hele perioden er akvariet blevet gødet normalt med makro og mikro gødning
samt Easy Carbo ellers er intet foretaget overhovedet, ingen vandskift i den forgangne periode.

Som nævnt andre steder på nettet, forløber denne cyklus altså ikke på 3 uger, men mere noget i retning af
2 måneder. Til gengæld står akvariet helt klart efterfølgende med undtagelse af nogle vandstænk og kalkpletter på frontruden Laughing

Hvis man har tålmodigheden til at lade denne alge køre sin cyklus igennem, ser det altså ud til at man er den kvit,
skulle der ske tilbagefald, altså tilfælde hvor algen skulle genindfinde sig, vil det blive nævnt her, men indtil videre
er det kun gået en vej, og det er tilbage for algen.....

Som efterskrift skal så tilføjes, at de områder hvor algen ikke har "optrådt" nemt efterfølgende kan blive ramt af
støvalgen, så det er ingen garanti at den forsvinder for altid ved at lade den "brænde ud".

 

En anden støvalgetype, som jeg ofte har set på gartneriet, er af en helt anden karakter og beskaffenhed og så hidrører den udelukkende til stillestående vand især i overfladen, ellers har den ikke mulighed for at etablere sig.
Her ses den i overfladen i et akvarium, som netop havde de forhold, en helt stillestående overflade.

 overflade stoevalge_resized

Fotoet er taget nede fra, gennem frontrude og op mod overfladen, jeg har ofte denne alge selv i forbindelse med nogle emerse Spiranthes odorata, der står i potter i en skål med en vis vanddybde, der optræder den ofte, så jeg skal forsøge at få et billede af den fra den anden side også, hvor den ligger helt tæt i overfladen og mest af alt ligner et mørkegrønt fløjlstæppe..

Kuren er slet og ret at få etableret noget bevægelse i overfladen, vil man hurtigt af med den kan den skummes af, evt. fjernes ved at ligge køkkenrulle, avispapir eller andet i overfladen og så trække den af...
men en varig måde at holde algen væk på, er cirkulation og atter cirkulation i overfladen, så den er bestemt en af de alger, der skaber de færreste hovedbrud for akvaristen. (Foto er venligst tilsendt af bruger på Akvariesiden.dk).


Tarm-Rørhinde ~ Ulva intestinalis - Chlorophyta - Grøn alge

Slægt Chlorophyta (Grønalger)
Klasse Ulvophyceae
Orden Ulvales
Familie Ulvaceae
Art Ulva
Specifikt intestinalis
Biologisk navn Ulva intestinali
Synonym(er) Enteromorpha intestinalis (m.fl.)

 Ref.: http://www.algaebase.org/search/species/detail/?species_id=Z64e86ba06f03b100 

I ferskvand eksisterer kun denne ene art... selvom det fremgår af algaebase, at denne alge er en marine alge, så optræder den altså med denne ene art i ferskvand..
Det er lykkedes biopix at "fange" den her i Kielstrup Sø lidt øst for Hobro http://www.biopix.dk/tarm-roerhinde-enteromorpha-intestinalis_photo-79940.aspx

For mig en ny alge i akvariet, har aldrig set den repræsenteret før nu(27.10.2015), så går ud fra den optræder ret sjældent. Indtil videre vides ikke meget om den...
Via anden kilde, angives den til at optræde i rejeakvarier, hvor der anvendes opsaltet osmosevand.
Denne tilstedværelse er dog i et helt alm. akvarium med hanevand, hvor den kun etablerer sig på planterne så tæt på led-belysning som muligt....
så er åbenbart ret lyshungrende og glad for skarpt lys...
Roskilde havn angiver den til at have en forkærlighed for at placere sig ud for å-udløb og lign. altså hvor der er udløb af ferskvand fra å'er, bække m.v.
 

 Ulva intestinalis
Afklip fra blade.

 Ulva intestinalis1

Ser ud til denne alge har en tendens til at sætte sig på bladene på planterne.

Ulva intestinalis2


Ulva intestinalis3
Se flere billeder på Algaebase 


Cyano bakterie/Blågrøn Alge

Slægt (Oscillatoria)

Ref.: http://www.algaebase.org/search/genus/detail/?genus_id=C37890ab5b47e71f3&sk=0

Klassen Cyanophyceae indeholder ialt 3.308 kendte arter.
Ref.: http://www.algaebase.org/browse/taxonomy/?id=4351

Klassen Cyanophyceae kan endvidere opdeles i 5 ordener som er:

Chroococcales
Chroococcales indeholder encellede cyanobakterier. I nogle arter holdes cellerne sammen af en klæbrig slimet kappe der danner kolonier af forskellige former. Spredning foregår ved celledeling, dannelse af nannocytes, og ved knopskydning. Tilhørende slægter er: Cyanothece, Aphanothee, Merismopedia, Chroococcus, Gloeocapsa, Microcystis, Chemaesiphon, og Eucapsis

Pleurocapsales
Pleurocapsales omfatter små encellede eller koloniale former. Nogle kan endda bestå af en pude af parenkyme celler med korte forgrenede eller uforgrenede filamenter. Spredning foregår ved celledeling og endosporer. Tilhørende slægter er: Cyanocystis, Chamaesiphon og Pleurocapsa.

Oscillatoriales
Oscillatoriales omfatter trådformede cyanobakterier som primært spredes ved dannelse af hormogonia. Enhver forgrening af tråden er falsk, og der produceres hverken heterocysts(speciel cyano celle der varetager Nitrogen fiksering) eller akinetiske celler. Tilhørende slægter er: Oscillatoria, Lyngbya, Microcoleus, Phormidium, Arthrospira, og Spirulina

Nostocales
Nostocales omfatter trådformede cyanobakterier som primært spredes ved dannelse af hormogonia. Enhver forgrening af tråden er falsk, og både heterocysts og akinetes kan produceres. Tilhørende slægter er: Nostoc, Anabaena, Cylindrospermum, Aphanizomenon, Scytonema, Gloeotrichia, og Rivularia

Stigonematales
Stigonematales omfatter filamentiøse cyanobakterier der spredes hovedsagelig ved dannelse af hormogonia. Forgrening er sand, og heterocysts og akinetes kan begge produceres. Tilhørende slægter er: Stigonema, Hapalosiphon, og Fisherella
 

Klassen Prochlorophyceae opdeles i én orden Prochloroales:

Prochloroales
Prochloroales omfatter cyanobakterier som mangler phycobilisomes, men har begge chlorophyler a og b, og derfor en græs-grøn farve. Polysaccharid som den lagrer, er stivelse-lignende. Cyanophycin, et lager peptid, mangler. Tilhørende slægter er: Prochloron, Prochlorococcus, og Prochlorothrix

 Hele Cyano "klassen" er meget bredspektret, lige fra livsfarlige individer(giftige), til livgivende, de sidste er ofte repræsenteret i forbindelse med planter, hvor de lever i symbiose med disse især i næringsfattige områder, hvor der normalt byttes især Nitrat(kvælstof) med planten til gengæld for kulhydrat. Endvidere er cyano gennem millioner af år indarbejdet, som en del af "klorofylet" eller i det mindste, som en del af det lyshøstende materiale i planter, og er dermed med til, at planten kan foretage en effektiv fotosyntese. 


Det er de færreste, der faktisk er klar over, at de også dagligt, eller i det mindste jævntligt, fodrer deres fisk med cyano-bakterien, men det gør man, da cyano også er den alge(som altså ikke er en alge, men en bakterie), der kaldes Spirulina, som hører til under ordenen Oscillatoriales. Se endvidere en opskrift på hvordan du selv kan fremstille Spirulina (på engelsk).

Det har vist sig ved forsøg i Korea, at bakterien Streptomyces neyagawaensis er virksom overfor cyanobakterien Oscillatoria. Her har man kunnet konstatere en reduktion på 85% af omtalte cyanobakterie.


Cyano har eksisteret på jord i 3,5 milliard år. I den første halvdel af jordens eksistens, har den været alene i verden og har altså været i stand til at overleve samtlige naturkatastrofer, som ellers har slået mange andre arter ihjel.

Glem alt om, at udrydde den i akvariet, den kommer tilbage med det vand der bliver skiftet ud, og den er luftbåren, så den er så at sige overalt. Selv om du mener, at du ikke har cyano i akvariet, så tro om igen, den er der altid og venter kun på forhold der gør, at den kan udbrede sit slimede dække. Selvom du ikke kan se den, så er den f.eks. i bundlaget, den kan indtage et stadie, hvor den eksisterer under anaerobe forhold, altså iltfrie forhold når der mangler lys.

Får den lys, kan den selv danne ilt og altså på den måde eksistere både under aerobe og anaerobe forhold.

Det eneste den behøver for at kunne ernære sig, er vand og kulstof, så den kan eksistere som enhver anden anaerob bakterie, og ernære sig som sådan når der ikke er lys tilstede.
Er der lys, danner den som nævnt selv ilt, og resten klarer den selv, ved at den selv kan danne kvælstof og ligeledes kan den reducere svovl for at foretage sin respiration.
Som nævnt kan den selv fiksere Nitrogen(kvælstof) hvis den behøver det, ved at fremstille det Nitrat den behøver direkte fra Nitrogen gas fra vandet. Den kan optage fosfat direkte fra organiske kilder i akvariet, når der ikke er andre kilder tilstede.
Så de der angiver, at man kan komme Cyano til livs ved at fjerne henholdsvis Nitrat og fosfat fra vandet, må tro om igen... Cyano'en er slet og ret langt mere kreativ og har været udsat for det der var værre i sit rigtigt lange liv på jord... 

 Visse trådformede kolonier har vist en evne til at differentiere sig til mange forskellige celletyper.

Cyano kan forekomme i flere forskellige farver, blågrøn er nok den mest kendte, men derudover kan den være brunlig, lyserød og sort...
sommetider er det svært at identificere den, da den også eksisterer i symbiose med en del alger, især diatomalgerne, det er ofte også den, der optræder, hvis man har blade på planterne, der ser ud til at have en sort/mørk "flad" belægning..
som i eksemplet. her...
cyano belaegning

Denne belægning må ikke forveksles med en kalkudfældning pga. for lidt tilført CO2, som belægningen på det efterfølgende billede.
Hvordan skelner man mellem disse?
Det gør man ved at stikke "klør 5" i akvariet og mærke på belægningen på bladet. Er der tale om en kalk-udfældning, vil bladet føles ru og nærmest lidt sandpapirsagtigt.
kalk udfaeldning_co2_mangel1 

Læs mere om Cyano på Wiki.

Antibiotika anvendelse
Cyano er en gram-negativ bakterie.

Det samme er bakterierne der optræder i filter og bundlag, som f.eks. Nitrosomonas, Nitrobacter og Pseudomonas alle gram-negative.
Ved en eventuel anvendelse af antibiotika der kan dræbe cyanoen, vil de nævnte "filter-bakterier" også blive dræbt, hvilket resulterer i, at man står tilbage med et ikke fungerende filter, hverken hvad angår aerobe som anaerobe bakterier. Altså et totalt dødt filtreringssystem, derfor er det absolut ikke at anbefale anvendelse af antibiotika og i det hele taget skal man være meget forsigtig med anvendelse af den slags, der er i forvejen store problemer med resistente bakterier og det ønsker jeg personligt som akvarist ikke at deltage i bliver forværret pga. en smule cyano, samt der er andre muligheder for at blive den kvit og en smule udfordring skal der vel til... men som oftest er der tale om en utilstrækkelig cirkulation/flow i akvariet og når disse ting der evt. skal rettes til for at det bliver optimalt, så vil cyano'en som oftest trække sig... 

Anyway, i Canada og USA anvendes bl.a. mærket Maracyn® som indeholder det virksomme stof erythromycin.

algeplamase_full

Optræder her i forbindelse med meget tæt plantevækst.
Som man kan se af næste billede, som er taget samme sted efter udtynding af planterne, så der igen skabes et flow
forbi og ingen stillestående vand. Ja, så er den altså væk i løbet af nogle få dage!

cyano bacteria

cyano 1_resized

cyano2 resized

Cyano bakterien har jeg mistænkt for, at den kan spille en rolle i forbindelse med andre bakterielle belægninger
især hvis man har en tæt overflade vækst af planter kombineret med en smule "overfladefilm", her vil en mindre
mængde cyano kunne have indflydelse på den videre udvikling/forløb, og som nævnt tidligere, er den helt klart
årsag til at der kan optræde diatom alger i et senere forløb end lige opstarten på et nyt akvarium.

Som tidligere nævnt har jeg haft cyano mistænkt for at være skyld i andre algeforekomster, eller i det mindste

skabe nogle forhold der gør det muligt for især diatomalger at optræde. Dette akvarium er hårdt ramt af begge
typer og derfor blev der sat et forsøg igang med noget ny viden jeg var blevet gjort bekendt med på området,
hvilket fremgår af de efterfølgende billeder.. (Se også afsnittet om diatom-alger)
Alge54liter 002a_resized
Her ses et 54 liter akvarium med en pæn samling af både cyano og diatomalger(brunalger) og sådan tog det sig
ud inden forsøget startede d. 10.01.2011
euflavin og_cyano_resized
Her er de værste alger skrabet af frontglasset for at man kan se indholdet bogstavelig talt.. ser man godt efter i
nederste højre hjørne er der cyano at se, samt at det hænger rundt om på planterne med masser af diatomalger
samtidigt. Der er tilsat 0,5 gram euflavin, hvilket nærmest gør vandet neongrønt, selvom det ser lidt gulligt ud
på billedet, må det tilskrives mine evner som fotograf Laughing
Cyano og_euflavin_resized
Som det ses er algerne helt klart aftaget sammen med farven af euflavin og cyanoen er nærmest helt væk på
18 dage. Cyanoen svinder langsomt ind og bliver ind imellem nærmest sortfarvet. Det er muligt at processen
kan fremskyndes ved at tilsætte mere end jeg har gjort.
Cyano og_euflavin1_resized
Et helhedsbillede af akvariet, som det ses er det ved at klare op, farven fra euflavinen er ved at aftage og
planternes ny blade er helt friske og ikke belagt med noget som helst, så det tegner rigtigt godt.
Nu resterer så kun en noget større indsats for at få "støvsuget" diverse alge og planterester op af akvariet samt
et par vandskifte, så vil der formentlig blive et flot akvarie igen.
Se under tips og tricks sidst i artiklen ang. opskriften.

Cyano on_Althernanthera_aquatica1280 

Her ses cyano bakterien på vej op ad en Alternanthera aquatica, som er en flydeplante og den har så fået skabt et stillestående område
der passer cyanoen,... hvilket den benytter sig af og kravler op ad plantens rødder og videre op ad stænglen. 


Staghorn

Slægt Rhodophyta (Rødalger)

Slægt
Rhodophyta (Rødalger)
Underslægt
Metarhodophytina
Klasse
Compsopogonophyceae
Orden
Compsopogonales
Familie
Compsopogonaceae
Art
Compsopogon
Specifikt
caeruleus
Biologisk navn

Compsopogon caeruleus

Synonym(er)

Compsopogon coeruleus

Conferva caerulea

Ref.: http://www.algaebase.org/search/species/detail/?species_id=e5aa5281f92925e9d

Staghorn algae_cop-800_x_600

Staghorn algae_cop_a_800x600
Staghorn algen er en af de alger, der typisk sætter sig på sårede eller defekte blade og her har den rigtigt gode
forhold, hvis der samtidig er dårlig cirkulation. Her ses den typisk på en Cryptocoryne usteriana, hvor den nyder
godt af lækkende kulhydrat fra det defekte blad.

Staghorn_algae_1


Staghorn_algae_2

Staghorn_algae_3

Staghorn_algae

Staghorn og_plantetaethed

Her ses staghorn algen mellem en meget tæt plantemasse, billedet stammer fra mit eget akvarium fra en af de gangen,
hvor plantemassen har taget overhånd, planterne er så tætte at der opstår næringsmangler bl.a. fordi de er så tætte, vil
et flow reduceres i akvariet og især i overfladen så ny tilført vand med næringsstoffer kan hurtigt gå hen og blive en
mangelvare, og derved opstår der næringsmangler blandt planterne, der så igen lækker kuldhydrat til algernes store
fordel... miseeren er dog ikke værre end en rundhåndet oprydning blandt planterne igen kan skabe det fornødne flow,
hvorved der igen dannes en balance mellem de 5 parametre og algerne har derefter ikke den samme mulighed for at
etablere sig. 

staghorn algaeclose1


Grøn skægalge (GBA)

Slægt Rhodophyta (Rødalger)

 

Grøn skægalge (GBA)
En rod som er "fint" beklædt med den grønne skægalge, det er helt typisk at rødder der lækker kulstof(kulhydrat),
også er god grobund for alger. En sådan lækkende rod, kombineret med et dårligt flow(cirkulation) i området hvor
roden er placeret, giver algerne ro og tid til at finde et godt rodfæste. 

groen skaegalge
Her et par andre eksemplarer af den grønne skægalge, hvis de sidder sådan placeret, er de utvivlsomt langt
flottere end "tvillingebroren" Penselalge. Fundamentalt stiller de samme krav til vækstforholdene og ligeledes,
er det de samme ting der skal til for at komme dem til livs, hvis man vil det!

Se også næste Penselalgen... 


Penselalge (BBA) 

Slægt Rhodophyta (Rødalger)

Bl.a. disse arter
(
Audouinella)
(Rhodochorton, is often listed but it is related to Marine sp. and will probably not be actual,)
(Acrochaetium, is also mentioned, but as for Rhodocorton, it is a sp. related to saltwater)
(Chantransia, holds both marine and freshwater species,
 http://www.algaebase.org/search/genus/detail/?genus_id=Lb88228caf114935e  )

Liste over penselalger

 

Slægt Rhodophyta (Rødalger)
Underslægt Eurhodophytina
Klasse Florideophyceae
Underklasse Nemaliophycidae
Orden Acrochaetiales
Familie Acrochaetiaceae
Art Audouinella
Specifikt (many)See below
Biologisk navn

(More)

 

Find the different(All related to Freshwater) (for the time being) 252 sp. via this link 

http://www.algaebase.org/browse/taxonomy/?id=8293

Ref.: http://www.algaebase.org/search/genus/detail/?genus_id=Xe3867dc432a6c084


Penslealge resized1
Penselalgen(Rhodochorton), burde vel egentlig kaldes for pestalgen, for når den først er kommet, kan den være ekstremt
svær at komme af med. Alle etablerede alger skal fjernes manuelt uden betingelse og så må forholdene rettes op jf. det
beskrevne, så den får kamp til stregen og svært ved at etablere sig.


Penselalge

 

Penselalgen  ses ofte optræde på Anubias, det hænger bl.a. sammen med at disse planter er meget langsomt voksende
og ofte placeres de faktisk under det bedste lys i akvariet eller meget tæt på lyskilden, da de ofte
bindes på trærødder, hvilket bevirker at de netop kommer meget tæt på lyskilden.
Anubias er slet ikke egnet til så "gode" lysforhold, det er og bliver en skovbundsplante, som faktisk
bør placeres i det allerringeste lys i akvariet. Alternativet ses her i en endda mild grad, men planten
tvinges af lyset til at gro hurtigere end den er beregnet til og det resulterer som oftest i at planten
opfatter lige netop det forhold til at tro at den lider af næringsmangler, derved lækkes der kulhydrat, som
resulterer i disse forholdsvist lave/små penselalger. 

penselalgebba1200x

Her er der tale om et tilfælde, hvor plantemassen har vokset sig for tæt i akvariet til at cirkulationen og dermed også til-
førslen af friske næringsstoffer er tilstrækkeligt. Her udvikles der som oftest, ligesom hos Anubias nævnt ovenfor, at der
nærmest dannes mini penselalger langs kanten af bladene. Her er det tale om en Echinodorus decumbens, der netop får
lange og forholdsvis smalle blade, de kan ligesom flere Vallisneria arter få så lange blade at de faktisk kan blive suget mod
hinanden hvis der er en kraftig nok strøm forbi dem og dermed er chancen for at få noget tilsvarende som vist på billedet,
stor.
Der kan også på sådanne blade dannes en nærmest helt sort belægning, det er formentlig en protein/amino-syre belægning,
der dannes i forbindelse med udsivningen af kulhydrat fra bladene, men lige det afbildede aktuelle tilfælde, er det sket
i en meget mild grad. 

 Penselalge 1_rhodochorton

Penselalge 2_rhodochorton

En Anubias bartherii, der har stået uden gødningstilførsel, hvilket har resulteret i en tæt belægning af korte penselalger, de
friske og ikke algeramte blade er efter den er flyttet til et akvarium og der er tilført gødning indeholdende de vigtige makro-
næringsstoffer. De nye algefri blade er vokset til over en periode på ca. 14 dage. Man behøver ikke være nervøs for, at
algerne smitter til andre planter, det gør de ikke sålænge planten har adgang til de næringsstoffer, som den har brug for,
først i det øjeblik hvor der er mangler hos planten igen, og de nye blade efterfølgende lækker kulhydrat, vil der være risiko
for at algerne også breder sig til disse blade, altså fødes de af kustofkilden fra under-/forkert ernærede planter. 

Penselalge Rhodochorton1_red1024


Penselalge Rhodochorton2_red1024

Et andet forhold der også tit forekommer i akvariet, er at der lækkes kulstof fra især mangrove rødder, denne afgasning af
kulstof er helt naturligt fra disse rødder, der består af godt 40% kulstof og ved den nedbrydning der foregår
i akvariet vil det være helt naturligt at dette kulstof siver fra disse ofte meget store rødder.
Kulstoffet kan hvis der er tale om en ringe eller forholdsvis ringe cirkulation i akvariet, nærmest ligge sig
som en dyne over lavere områder i akvariet, hvilket vil bevirke, at man nærmest har en hel "dyne" af
kulstof til at ligge over bundlaget. Dette forhold vil også være fremmende for penselalgens forekomst i
forbindelse med bundlaget, og det er ikke usædvanligt at det forekommer, snarere tværtom.

Penselalge rod_som_kilde_tekstet_logo 

Her ses netop fænomenet hvor kulstoffet siver omkring de omliggende genstande som bundlag og planter og hvor der sam-
tidig er tale om nærmest ingen cirkulation i området, hvilket giver algen rigtigt gode betingelser for at udvikle sig. 

Der er indsat et nyt trick til behandling af rødder der lækker meget, du kan komme til det her Pind 8.


Kisel alger (Diatom alger)
(Benævnes ofte fejlagtigt som Brun alger, formentlig ud fra farven(Brun alger findes i relation til saltvand, men ikke i ferskvand og brun algerne hører til slægten Phaeophyta, som bl.a. indeholder Blæretang der er kendt fra vore kyster).

Slægt Ochrophyta

Slægt Ochrophyta
Underslægt Diatomeae
Klasse Bacillariophyceae
Orden Bacillariales / Naviculales
Familie Bacillariaceae / 

Naviculaceae

Art ? / Navicula
Specifikt ? / pelliculosa
Biologisk navn ? / Navicula pelliculosa
Synonym(er) ?

Navicula pelliculosa er en ferskvands art.

Der er et stort arbejde i gang med at nuancere tilhørs forhold for Diatom algerne, men i øjeblikket er der faktisk et stort rod omkring dem, da man ikke er afklaret med hvordan de skal indplaceres i nomenklaturen.
Emnet er nu også rimeligt stort må man sige da det er en artsrig gren, her et link til en oversigt af kendte medlemmer indenfor arten Navicula http://www.algaebase.org/browse/taxonomy/?id=77661

Diatom-algerne indgår som en væsentlig del af gruppen Phytoplankton(Planteplankton) og er således en væsentlig ernæringskilde for en hel del dyr... 

En del diatomalger er muligt giftige eller kan være det, en kendt af slagsen er Pseudo-nitzschia, den hører dog til Marine-algerne og skulle således ikke være at træffe i ferskvand. På den anden side set kan man ikke afvise at noget lignende findes blandt ferskvands diatomerne.. 

Der er også det forhold, at diatomerne er kendt for at kunne indgå et symbiose forhold til Cyano bakterier og det er et kendt forhold, at Cyano kan være giftigt.
Diatomalgerne er også kendt for at være i stand til at ophobe diverse former for tungmetaller og dermed kan være potentielt giftige, det drejer sig blandt andet om Cadmium, Zink, Kviksølv,  Sølv m.m. 

 Diatom eller brunalge
Kisel/Diatomalgerne optræder normalt i nyanlagte akvarier i den første tid. Godt lys og en tilpas temperatur på
ikke under 24oC, så slipper disse alger normalt taget efter nogle få uger.
At man efterfølgende slipper for denne alge, som beskrevet andre steder, får man ligesom den opfattelse at den
ikke efterfølgende kan optræde i akvariet, det er så ikke min erfaring at det forholder sig helt sådan.
Kisel algerne ses ofte som en bieffekt eller kan optræde sammen med f.eks. Cyano bakterien, i disse tilfælde
formerer den sig fint på især blade med stor overflade og kan fuldstændig tæppebelægge sådanne planter.
Den kan nu nemt fjernes ved at gnide bladene med fingrene, men sålænge man har Cyano i udbrud vil den
vedblive at komme igen...

Sidste nyt ! Diatomalgerne har fotosyntese og derfor er det ikke en god ide at øge belysningen for at slippe af med den, så det er på sin vis heldigt nok, at den har eller kan have symbiose med Cyano-bakterien og således, slår man nærmest "2 fluer med et smæk"... ved at bekæmpe begge dele med en mørkelægning(ikke under 4 døgn).  

diatom alge

Sådan kan Kisel/Diatom alger tage sig ud på tættere hold, samt en hel del andre fantastiske
mønstre, men det er ikke lige den oplevelse vi bliver præsenteret for når de optræder i akvariet, hvor vi kun kan se dem med det blotte øje, men se næste
billede og følg linket ... Hvem sagde "brunalger"?.

diatomer hos_sciencefoto_de

Hos Sciencefoto.de kan du se rigtigt mange vanvittigt flotte billeder af diatom-alger som det her.  ... Snyd ikke dig selv for den oplevelse, de er virkelig flotte.
og ... der er mange flere billeder af andre ting som f.eks. insekter, digitalspor på cd'er, og meget mere, alle billeder taget med elektronmikroskop, virkeligt flotte.

Se flere ... klik billedet. 

Det er nu konstateret, at netop Kisel/Diatom algerne er blevet beskrevet i den videnskabelige litteratur, som værende en af de alger der
lever i symbiose med Cyano bakterien. Så min tidligere antagelse, som beskrevet ovenfor, holder altså stik.
Har i derfor et problem med Kisel/Diatom alger, bør man egentlig undersøge akvariet for en tilstedeværelse af Cyano også.
Samtidig med at Diatomalgerne er beskrevet som havende et symbiose forhold til Cyano, er det også beskrevet at bl.a.
Hornblad(Ceratophyllum demersum) og vandpest (Egeria densa) tilsvarende kan indgå symbioseforhold med
Cyano bakterien.

Diatom brunalge_sammen_med_cyano_bakterie_tekst

Her ses netop Kisel/Diatom algerne i forbindelse med Cyano-bakterien, ser man godt efter, kan man især i venstre side se at
Cyanoen er tilstede med dens mørkegrønne lidt blålige farve.

Her følger et forløb rent visuelt i en billedkavalkade fra start til slut af forløbet.
Hele forløbet startede op i slutningen af Juli måned og ender i ca. medio November, altså ca. 3 - 3½ måned.

Akvariet der er anvendt, startede op med at blive anvendt til artiklen omkring anlæg af et rødlers næringsberiget bundlag, og efterfølgende til artiklen omkring håndtering af planter, så jeg kunne lige så godt køre videre med at anvende det til forsøg, valget faldt her på at teste, hvor stor betydning Silikat eller Siliciumdioxid, som det også hedder har for udvikling og varighed hos Diatom/Kisel(efterfølgende anvendes kun betegnelsen Diatomalger).

Der blev tilsat godt med ekstra silikat, det skal siges at  Diatomalgerne allerede havde meldt deres ankomst, hvilket er meget normalt i nyindrettede akvarier og her har de fået det prædikat, at der er tale om at man skal sørge for at de får nok med lys, så vil de tone ud ret hurtigt. 
Det er efter min opfattelse en forkert måde at beskrive det på, da lyset i sig selv, så at sige, ikke påvirker diatom-algerne, der er snarere tale om, at planterne optager Silikat, da de anvender en hel del til opbygning af deres celler, stængler, blade osv... Men lyset har den rolle at det er det der tilfører planten den energi der skal til for at den overhovedet kan gro og dermed også optage næringsstoffer, så der er snarere tale om at man via det rette lys og mængden af det, er i stand til at få planterne til at gro og dermed også at optage og forbruge Silikat.

Det nævnes også, at man generelt overfor alger har fordel af at indføre hurtigt voksende planter, fordi de optager overskydende næringsstoffer. Det er også en sandhed med modifikationer. Den der har fulgt artiklen fra start, vil være bekendt med de 5 parametre, som er af helt afgørende betydning for, om man får en frodig plantevækst og ligeledes om betingelserne i akvariet, ofte benævnt balancen, er så gode at de også holder algerne på afstand. Så ud fra de 5 parametre, ved vi, at der er tale om en mangel på næringsstoffer, og at det er det der fordrer algerne og ikke næringsstoffer i overskud. 

Her er så undtagelsen der bekræfter reglen som man siger, her er der tale om at der er et overskud af et næringsstof. Silikat er et næringsstof for planterne og er særdeles vigtig for planterne i deres opbygning af struktur, stivhed, bøjelighed m.v. og her er det så det kan blive interessant med hurtigt voksende planter. For jo hurtigere planten vokser jo flere næringsstoffer optager den, herunder også silikat.

Ved alle andre former for alger, i det mindste dem der er mig bekendt i forbindelse med akvariet, vil en indsats af hurtigt voksende planter ikke have nogen effekt overhovedet, men kan faktisk være medvirkende årsag til at forholdet bliver meget værre idet der netop i forvejen er tale om et underskud af næringsstoffer.

(Se iøvrigt artiklens sidste afsnit med Tips og Tricks Pind 9)

20120731 2

20120731

Som det fremgår af billederne, så er der en tendens til at vandet har et hvidligt tåget udseende.

20120801 3

20120801 4

Her ses faktisk Cyano bakterien ret tydeligt, det er alle de mørkt farvede områder på bladene der er Cyano. Cyano er
utroligt kreativ hvad farver angår og falder meget let i med omgivelserne og virker dermed "usynlig" for iagtageren,
men du kan roligt regne med dens tilstedeværelse, så det er faktisk en fordel at tage for givet at Cyano'en har en "finger
med i spillet" !
Derfor er det faktisk kun en fordel at man foretager en behandling af Cyano som udgangspunkt. 

20120801

Belægningen på bladene fremgår tydeligt.

20120811 3

20120811

20120813

Ca. en måned senere fremstår vandet stadig som værende hvidt og uklart til trods for at der også er indsat et ekstra eksternt
filter.

20120815

Bladene har ikke fået mindre belægning, snarere tvært imod.

20120829

20120830 2

20120830 

20120905

Først i slutningen af August begyndelsen af September, altså godt en måned senere er der tendens til en bedring.
Belægningen er ikke længere helt så "ulden" som det var til en start.

Som det ses her på det sidste billede, hvor man kan ane udløbet fra en Eheim Aquaball, hvor der også er belægninger i
studs/rør. Under hele forløbet er det vigtigt at man holder filtrene rene eller måske snarere renser dem så tit det er nødvendigt.
Silikat er småt, meget småt, nærmest nano-partikler, så det sætter sig over alt i filtret og tætter det lynhurtigt med et nedsat
gennemløb til følge. Dette er selvfølgelig godt, for det giver en mulighed for at få fjernet en del Silikat manuelt ved rensning
af filtermåtter/puder, men det er ekstrem vigtigt at det bliver gjort.

En anden ting i sammenhængen, er, at det også er MEGET vigtigt, at man fjerner belægningen på bladene. Diatomalgerne,
er så tætte at de tager af for lyset til planten, så fjerner man det ikke manuelt er der risiko for, at planten slet og ret kan dø
af mangel på lys, samtidig med at bladenes øvrige funktion med næringsoptag også nedsættes. Det er heldigvis meget nemt
at gnide Diatom-belægningen af bladene.
Under hele forløbet er der dagligt tilsat den anbefalede gødningsmængde til akvariet.
Der er ikke tilsat CO2, da akvariet er low-tech, men der dannes automatisk CO2 fra bundlaget i rigelig grad i forhold til det
tilførte lys, som er 2x 18 watt T8 lysstofrør, så altså 36 watt sammenlagt og til de 54 liter, svarer det til ca. 0,7 watt pr. liter.

20121020

20121026 

I slutningen af Oktober eller næsten 3 måneder senere, er der en tendens til at algen er ved at tage af for alvor.

20121108

En uges tid ind i November måned og godt 3 måneder senere, ser det ud til at algen har opgivet.
Som det ses er der også i perioden indført lidt flere planter.
Man kan også se, at planterne er vokset godt til, af de der har været tilstede fra start, især Staurogyne i højre siden, der
blev startet ud med en enkelt lille stængel, er vokset rigtigt godt til.

Som det ses af billedet, er der anvendt 2 stk. Eheim Aquaball til at skabe cirkulation/flow og dermed den såkaldte vortex
effekt. 

I hele perioden har der været foretaget vandskift mellem 30 og 50%, mest i starten hvor det var rigtigt slemt.
Vandskiftet vil i dette tilfælde have en god virkning med at reducere Silikat, fordi det netop blev tilsat separat, men et vandbytte
vil ikke nødvendigvis ændre på forholdet med mætningen af Silikat, hvis der er tale om en uprovokeret tilstedeværelse af algerne.
Her vil der netop være tale om at man får reduceret Silikat via planternes indvirkning og tilfører man nyt vand, hvor Silikat ind-
holdet er højere vil det tage længere tid at komme algerne til livs og først efter at planterne er groet godt
til, vil der være en chance for at der bliver reduceret så meget Silikat at man kan opnå en forbedring, men stammer Silikatet fra
et righoldigt bundlag vil det selvfølgelig være en fordel at foretage et vandskifte.

Her følger en billedkavalkade over det algefrie akvariums videre forløb... akvariet sprang læk i Februar 2013 og kan kun holde en vandstand på ca. 10-15 cm ellers løber vandet ud, så indtil videre
står akvariet med planter indtil jeg finder anden plads til planterne..

20121120 2

20121120

20121125

20121127 2

20121127 3

20121127

20130109

20130123 


Kisel-trådalge

Melosira undulata/varians

Slægt Bacillariophyta
Underslægt Coscinodiscophytina
Klasse Coscinodiscophyceae
Orden Melosirales
Familie Melosiraceae
Art Melosira
Specifikt undulata/varians
Biologisk navn Melosira undulata/Melosira varians
Synonym(er) Gaillonella undulata Ehrenberg 1840

Ref.: http://www.algaebase.org/browse/taxonomy/?id=77968

http://www.algaebase.org/search/species/detail/?species_id=k0d6462a239e6dc9d 

Encyclopedia of Life(EOL) http://eol.org/pages/917652/overview

Global Biodiversity Information Facility (GBIF) http://www.gbif.org/species/3194090/classification

Melosira varians_C.Agardh_1827

400 x Melosira varians C.Agardh 1827

Melosira undulata



 Hildenbrandia rivularis

Slægt
Rhodophyta 

(Rødalger)

Underslægt
Eurhodophytina
Klasse
Florideophyceae
Orden
Hildenbrandiales
Familie
Hildenbrandiaceae
Art
Hildenbrandia
Specifik
rivularis
Biologisk navn
Hildenbrandia rivularis

Synonymer: Erythroclathrus rivularis, Erythroclathrus rivularis, Cruoria rivularis, Hildenbrandia rosea var. fluviatilis, Hildenbrandia fluviatilis, Hildenbrandia rosea var. fluviatilis, Hildenbrandia paroliniana, Hildenbrandia rivularis var. drescheri

Ref.: http://www.algaebase.org/search/species/detail/?species_id=t2f730ab736f33488

En rødalge, der ikke optræder så ofte i akvariet ... den findes naturligt på Sjælland, og vil derfor også mest være et sjællandsk problem.
Algen binder sig udelukkende til sten. 

Hildenbrandia rivularis3_txt

Hildenbrandia rivularis1_txt

Hildenbrandia rivularis_chiclide


Svævealger 

Slægt Euglenozoa
Art Euglaena 

Grøn svævealge (Green water)

Grøn svævealge (Green water)
Den grønne svævealge kan være noget af et bekendtskab. Hvis man oplever noget sådant, er der 2
muligheder, enten at mørklægge akvariet totalt i en uges tid, eller ved svære tilfælde, som det ovenfor viste,
at indsætte et såkaldt uv-filter, det vil dræbe algerne...
Så snart algerne er ved at aftage i forbindelse med anvendelse af uv-filteret, anbefales det at overgå til
udelukkende at anvende dette når akvariets lys er slukket. Årsagen er, at uv-lys ødelægger chelateringen
på mikro gødningen, hvorved den bliver ubrugbar for planterne. Når algerne er helt væk og vandet klart,
anbefales det at frakoble uv-filtret.


Hvidt vand

Har intet med alger at gøre, der er snarere tale om en, i de fleste tilfælde, bakterie-opblomstring eller evt. en opblomstring af infusorier.

infusorier bakterieopblomstring_tekstet

Her ses tydeligt det forholdsvis uklare vand....

infusorier bakterieopblomstring_efter_1_dgns_uv_tekstet

Samme akvarium efter behandling med uv lys 1 - 2 døgn senere...


Hvad er det så der kan forårsage dette mælkeagtige vand, ja, det er der faktisk flere ting der kan, her er der nogle bud på forholdet....

Man bør altid være bekymret, især når der dannes hvidligt mælket vand, ...

Det værste der kan være tale om er en såkaldt svovlbrinte/sulfid forgiftning, der starter i bundlaget... har man lys bund, kan man ofte i den forbindelse se et eller flere områder hvor bunden er blevet mørkt-farvet.
Hold næsen ind over akvarie-overfladen og kør forsigtigt en finger gennem bunden i de berørte områder og lugt til gassen der kommer op til overfladen... lugter det som rådne æg, er der tale om svovlbrinte.
Gør man ikke noget ved det, kan bunden en skønne dag pludseligt vende altså foretage det man kalder en bundvending, som kan frigive store mængder svovlbrinte og det er næsten 100% sikkert, at fisk og for den sags skyld også en hel del planter bliver forgiftet og dør ret hurtigt.

Man skal være særdeles forsigtig med at skifte vand i sådant et akvarium, da mindre vand også vil give et mindre tryk på bunden og det kan gøre at svovlbrinten frigives og vil i så fald kunne have samme virkning som en bundvending.

Inden selve bundvendingen sker, vil der som oftest optræde mælket vand, hvilket er en advarsel for en snarlig bundvending, som kan slå alt ihjel i akvariet, så oplever man hvidt mælket vand, vil jeg anbefale, at man starter med at kontrollere bundlaget for en eventuel mørkfarvning som man forsigtigt kan prikke lidt i som beskrevet.
Løsningen er, at man enten bruger en akvarie-støvsuger og får bundlaget suget helt i bund i de berørte områder... eller som jeg ville foretrække, at endevende hele akvariet og få lagt en ny bund.
Du kan f.eks. erstatte bunden med en bundlagsgødning som denne


Den nok mest almindelige hændelse med hvidt vand er ofte grundet for store vandskift, hvis man skifter store vandmængder over 50% og måske endda i flere omgange, så kan man fjerne så at sige næsten al næring fra vandet, det betyder også at man fjerner det som bakterierne lever af ...  Normalt når bakterierne er etableret sidder de stort set på alt i akvariet etableret i en såkaldt bio-film... men hvis de oplever at der er mangel på mad så at sige, kan de finde på at slippe bio-filmen og svæve rundt i akvariet i håb om at finde et bedre egnet sted de kan slå sig ned og hvor deres metabolisme m.v. er tilgodeset... dette er IKKE en bakterie-opblomstring, men altså de etablerede bakterier der søger et nyt hjem hvor de kan få deres krav til tilværelsen opfyldt...  det er ikke kun i selve akvariet at bakterierne kan slippe taget, der er også tale om, at de vil gøre det i etablerede motorfiltre, sumpe og hvad man ellers anvender...

Et af rådene der ofte ses i den forbindelse er at indsætte et uv-filter... disse bakterier er netop sårbare i denne svævende tilstand, hvor de vil blive ført igennem sådan et filter på lige fod med alt andet der svæver i vandet og det vil slå dem ihjel med garanti... så bruger man den løsning, vil bakterierne skulle starte helt forfra med at etablere sig. 
En løsning er at udlade de meget store vandskift med mindre man står i en forgiftnings-situation, f.eks. Nitrit ophobning, der skal man selvfølgelig skifte hvad der er muligt eller evt. 50% vandskifte flere gange efter hinanden... 

Det man kan gøre efter sådanne vandskift og egentlig også ved almindelige skift, er at man tilfører gødning umiddelbart efter man har skiftet vand, det vil sikre at der er mad nok til bakteriernes trivsel og de vil således ikke gå over i en svævefase... er forholdet sket, bør man ligeledes tilføre gødning, hvorefter bakterierne igen vil etablere sig i den såkaldte Bio-film.
Så, hvis bakterierne allerede svæver i akvariet og man forsøger at løse det med yderligere vandskift, vil det kun munde ud i status quo og evt. forlænge forholdet...  


Andet der kan give hvidligt vand, er en udtrædning af bakterier, der kan blomstre op, hvis der f.eks. tilføres helt rent uchelateret jern, eller der ændres på pH værdierne, som gør at chelateringen hos mikronæringsstofferne, ikke længere fungerer.

Har aldrig set nogen form for alge der kan give hvidt vand, der er næsten altid tale om grønne alger, Euglenia, som kan blomstre op hvis der f.eks. kommer sukkervand i akvariet fra et evt. hjemmebryg til co2 tilsætning...

Endelig,  kan der være tale om, at der opstår en ustabil pH ved tilførsel af vand af anden kemisk sammensætning. F. eks. at der tilsættes regnvand, osmose-vand eller oxalsyre behandlet vand, ... hvilket kan frigive både karbonat og bi-karbonat og ligeledes en del Calcium... forholdet skulle gerne over nogle dage stabilisere sig...

Der er flere forhold der kan give hvidt vand hvoraf bakterieopblomstring er den ene og ligeledes kan infusorier, samt kemi resultere i hvidt vand... 

En bakterieopblomstring ses som oftest i ny anlagte eller forholdsvis nyanlagte akvarier, hvor der ikke er dannet en passende balance mellem de forskellige bakterier i akvariet og henholdsvis bundlag eller hvis man ikke har etableret bunden godt nok, en frigivelse af f.eks. jern vil kunne påvirke bakterierne til en eksplosiv vækst...
Et nystartet akvarium måske oven i købet med tilsat bakteriemiddel, vil have en langsom tilvækst og måske nærmest ingen, hvis bakterierne ikke belastes, derfor er det en god ide at tilføre akvariet en smule foder og isætte et par fisk, ... Gør man det vil der ske en gradvis modning af bakterierne, men lader man det stå kun med vand og bakteriemiddel, så vil bakterierne ikke kunne gro til og forberede sig på deres opgave, hvilket kan resultere i at første gang man skifter vand og dermed også tilfører yderligere næringsstoffer til akvariet at bakterierne blomstrer op og danner hvidligt vand... de får på en måde en forsinket kickstart... 

En infusorie opblomstring sker når disse har gode forhold og nærmest absolut ingen fjender som fisk i en størrelse der kan gøre et godt indhug i infusorierne og de tager til jo mere organisk affald der er i akvariet, som kan danne de næringsstoffer de har brug for, så det betyder ikke i det tilfælde at der absolut behøver være tale om overfodring af nogen art... de kan også trickes af den nævnte ustabile jernforbindelse... eller man f.eks. spilder øl eller stærkere drikke i akvariet Cool

Et andet forhold, der kan give hvidt vand, er hvis indholdet af silikat/siliciumdioxid er rigeligt, det vil både kunne give en bakterieoplblomstring, bakterierne ernærer sig også af silikat, men silikat er også næring for de såkaldte diatom-alger eller kiselalger som de hedder på dansk... Rigeligt kisel og silikat kan lynhurtigt stoppe det fine filtervat i et filter, så der skal man være vaks til at få renset for at filtret forbliver effektivet og lige den her del kan tage lang tid at komme over... Iøvrigt er det det eneste sted i de såkaldte gode råd der normalt generelt gives omkring algebekæmpelse, om at indsætte hurtigt voksende planter, altså hurtigt voksende planter har ingen effekt på andre algetyper, men de har det på silikat/kiselalger, da planterne netop bruger silikat til at opbygge deres skelet, vil de kunne optage en hel del af det, så har man disse alger, så gør man sig ved at holde planternes blade så rene som muligt, ved at gnide belægningen af så godt som muligt... 

Syre tilsat akvariet eller for den sags skyld vandet man arbejder med kan begge dele give hvidligt vand, der kan dannes flokuleringer og der kan frigives Calcium/karbonat, som kan frigives fra bundlaget eller det grus/sand man arbejder med... og det kan hænge i vandet temmelig længe...
Et bundlag kaldet Caviar er Calcium/karbonat baseret og man vil opleve at det ligefrem kan koge op hvis man tilfører en smule citronsyre hvor de små kugler ligefrem bliver opløst ...

Ler anvendt i bundlaget kan give et tåget akvarium gennem flere timer, men er normalt harmløst ud over at man skal huske at rense den fine del af et filter da partiklerne er så små at de kan tætte det helt, som oftest forsvinder tågen af sig selv efter nogle få timer, lerpartikler falder rimeligt hurtigt til ro fordi de er temmelig tunge...

Som nævnt kan jern accelere bakterierne, derfor vil man også kunne opleve(selvom det anbefales) f.eks. at indsætte et uv-filter, at det til en start vil gøre forholdene langt værre, det hænger bl.a. sammen med at uv-lys ødelægger den chelatering der normalt omgiver jerngødningen, hvorved der frigives endnu flere jernmolekyler til bakterierne, man skal også huske i den henseende at det er klogt at anvende uv om natten hvor lyset kan holdes slukket over akvariet og hvor planterne ikke har brug for jern... anvender man det kontinuerligt vil man kunne opleve at det hvide vand afløses af et rent algehelvede, hvilket de fleste formentlig er foruden...

Endelig kan der opstå fotokemiske processer i akvariet hvor der finder en kemisk udfældning sted som også kan give hvidt vand det går dog som oftest i sig selv ret hurtigt, netop fordi der finder en binding sted til diverse genstande i akvariet...


Et reelt forløb af diatom alge

Årsagen til alger kan være mange, men alle er stort set relateret til de 5 punkter, som er nævnt i det tidligere afsnit, så jeg vil prøve at anskueliggøre, hvad det er jeg mener, ved at tage nogle eksempler fra virkelighedens verden.

Det er ofte nævnt, at Co2 tilsætning i et vist niveau (30 ppm) forhindrer alger, det vil jeg kalde lidt overvurderet, at man piller en enkelt bestanddel ud og giver den "master degree" i algebekæmpelse, det vil jeg vove at påstå, simpelthen ikke passer og tror, at de der har beskrevet det, har haft de andre parametre på plads og akvariet har haltet. Herefter, tilsætter man så Co2 og ser pludselig en kæmpe forandring, så er det jo klart at man oplever Co2 som "gud" i denne forbindelse.

Jeg har faktisk lige oplevet noget tilsvarende! I December 2008, lagde jeg mit eget akvarium om, så alt skulle starte forfra. I mellemtiden har jeg haft utrolig svært ved, at komme nogle diatom(brun) alger til livs, de blev ved at komme igen, til trods for, at der på alle fora, inkl. dem der kun beskæftiger sig med alger står skrevet, at det er en alge der er forbigående i startfasen og at lys,lys, lys og lys får denne alge til at forsvinde.
Nu har jeg nok 5x så meget lys i forhold til de fleste, altså hvad der svarer til en rigtig god dagsbelysning i nærheden af de 100.000 lux, så der er sgu masser af lys; men det gjorde ingen forskel!
Så snakkede jeg med én fra Århus, som jeg arbejder lidt sammen med, han spurgte hvad temperatur har akvariet?
Temperatur? øhhh... det ved jeg faktisk ikke.. de sidste 25 år mindst, har jeg ikke brugt varme på, det har altid været tilstrækkeligt! Nu er det jo vinterperiode, og der er nok lidt køligere, end der plejer at være, og samtidig kom jeg i tanke om, at jeg nu har åbent akvarium og hængelys, og i den forbindelse er temperaturen altså faldet godt 1 grad. Jeg skrev mig det bag øret og tjekkede da jeg kom hjem, 23,2 grader...tjahhh.. det var nok lige i underkanten, for tidligere plejede det at ligge omkring de 25-26 grader!

Jeg fik fremskaffet et varmelegeme og fik det sat til.. på 26 grader, og det er så senere reduceret til 25 grader. 3 dage senere var disse alger borte, og ikke nok med det, planterne har fået ny turbo installeret og væksten er gået betydeligt op, så i forbindelse med den oplevelse, kunne jeg så påstå at det er den parameter der er "gud"... men det vil jeg så ikke!

Det er helt klart, at alle 5 parametre er afhængige af hinanden, og at man ikke kan pille en enkelt ud, og sige at den er vigtigere end andre. Så der er lige noget her at holde sig for øje i forbindelse med algebekæmpelse.
Jeg er helt sikker på, at det er disse parametre, der er afgørende for, hvorvidt man døjer med alger eller ej, og ikke indholdet af fosfat og nitrat, som ofte bliver nævnt... det tror jeg simpelthen ikke på.


Grøn pletalge (GSA) 

(Choleochaete orbicularis, 

Coleochaete scutata (på glasset), 

 

Coleochaete sp. (på planterne) 

)

Grøn pletalge (GSA)
Grøn pletalge (GSA)
Den grønne pletalge, optræder udelukkende hvis der er mangel på fosfat i akvariet. Så hvis du har den, skal
du helt klart have kontrolleret om din makro gødning er tilstrækkelig.
Algen, er også set optræde i forbindelse med dårlig cirkulation, selv om der var tilsat tilstrækkeligt med det
omtalte næringsstof, så det bringer os tilbage til de 5 parametre og hvor vigtig cirkulationen er for at bringe de
enkelte nærings-stoffer til planterne.
Der er mig bekendt ingen dyr, hverken fisk, rejer eller snegle, der æder denne pletalge.
Algen kan iøvrigt også sætte sig på ruderne i akvariet, her er de på ligefod med de der sætter sig på planterne
ekstremt hårde og næsten umulige at skrabe af og på planterne kan det ikke lade sig gøre uden man skader den.
Ved fosfat mangel, vil man også ofte på visse Cryptocoryner, kunne se en mørkfarvning samt en meget lav, og
krybende vækst, bladene kan ligefrem ligge helt plant med bundlaget. Det er ikke, som nogen tror, et artsspecifikt
forhold for den pgl. plante, men slet og ret næringsmangel, altså mangel på fosfat. Planten vil også ofte have
dværgvækst, da væksten reduceres voldsomt ved fosfatmangel, så en sådan Cryptocoryne vil både flade ud over
bunden, være mørkfarvet og have nærmest dværgvækst.

fosfatmangel tobaksplante

Tobaksplante med fosfatmangel.
Som det ses har denne plante adskillige pletter på bladene, alle pletter er nekrose(vævsdød). Hvis man nu istedet forestiller
sig denne plante under vand da næringsmanglen starter, så vil der ikke udvikles vævsdød på samme måde og så tydeligt
som det ses her, men fra "pletterne" vil der som hos flere øvrige næringsmangler  lækkes glucose/sukker fra de beskadigede
dele hos plantens blad. Da fosfat/fosfor er en meget vigtig del af processen i plantens sukkerdannelse og fosforylering også
kaldet glykolyse dermed ikke får tilført de manglende stoffer, vil sukkerdannelsen i planten formentlig være anderledes
sammensat. Derfor er mit gæt at netop Coleochaete sp.(GSA) har specialiseret sig i forbindelse med det sukkerstof og derfor
ser man ikke andre alger der udnytter dette læk hos planten.

Green spotalgae_frontwindow

Grønne pletalger på frontruden. Disse sidder ofte meget godt fast og det kan være en fordel at bruge et skarpt barberblad
eller lignende for at fjerne dem. 

Se også artiklen om Næringsmangler, hvor der er flere eksempler på fosfat-mangel.
 


Et par eksempler mere (Den essentielle del)

Jeg er vist også den eneste, der har talt om en plantes immunforsvar, hermed mener jeg, at en plante der har det godt, hvor alle betingelser for dens vækst og livsførelse er tilgodeset, sådan en plante vil kvittere med en homogen vækst.
Man ser aldrig en plante, der har disse forhold være overbegjort med alger, eller have kedelige farveløse blade eller hvor bladene er smeltede og lignende... derfor immunforsvar... planten afviser disse angreb af alger, fordi den netop fungerer tip top, og den står ikke og lækker næringsstoffer og kulhydrat via bladene... til forskel fra planter, der f.eks. bare mangler et eneste næringsstof, de mistrives, fordi deres interne procedurer ikke kan fungere, der er flere af næringsstofferne, der er af afgørende betydning for flere af de andre processer, der foregår i en plante, bl.a optagelse af jern og kalium, som forhindres ved magnesium mangel. Flere steder i landet, er der faktisk mangel på magnesium i vandet, hvilket i stor udstrækning betyder, at akvarister disse steder, vil have ekstremt svært ved, at få noget som helst til at gro i deres akvarium, nogle af disse steder er vestkysten Esbjerg og hvert fald op til Ølgod kanten, Silkeborg og Skive området er også med og formentlig flere.. det er bare lige dem jeg har i hukommelsen.

Hvis vi nu forestiller os et sådant akvarium, og man køber og sætter ny planter i et sådant, så kommer en ny plante med nogle resourcer indbygget, enten fra gartneriet eller en anden akvarist der har styr på plantedyrkning, men det går kun godt et stykke tid, for den kan jo netop ikke længere få sine behov opfyldt. 
Så er planten egentlig meget smart indrettet, idet, den kan genbruge dele af de stoffer den allerede har brugt til at danne blade af.. disse gødningsstoffer er:
Fosfat
Kalium
Klor
Magnesium
Molybdæn
Natrium
Nitrogen
Zink
som planten kan flytte og bruge til ny vækst, disse stoffer kaldes mobile næringsstoffer.
Det begynder den så at gøre brug af, og dermed kasserer den det, eller de gamle blade, som den flytter disse stoffer fra og de fungerer nu ikke længere efter hensigten. Plantens læbespalter står nu og lækker næringsstoffer direkte ud i vandet, inklusive kulhydrat, som er direkte guf for alger, såvel som for diverse mikroorganismer, som formentlig er med til at accelere processen. Nu kommer der alger og formentlig i massevis, især på plantens blade og langs bladkanterne, det ses gang på gang, og årsagen er den samme hver gang... manglende gødning til planterne...
Nu er vi så derhenne, hvor nogle vil sige jamen.. jamen.. jeg tilfører aldrig gødning, og mine planter gror fint, og der er heller ikke alger, i det mindste ikke noget af betydning...
Nej, det har vedkommende sikkert ret i, men så vil jeg også med sikkerhed sige, at det er et akvarium der kører med lavt lys, måske endda meget lavt lys, men lige tilstrækkelig til, at det tilfører nok energi, til at planterne kan overleve, samt, at der sikkert også foretages et ugentlig vandskifte og der er formentlig også en del fisk. Både vandskift og fisk(foder), er med til at tilføre ny næring til planterne og er man så heldig, lige at bo det sted, hvor vandet også indeholder tilstrækkeligt med jern og magnesium osv... jamen, så kan det da sagtens lade sig gøre... men tag samme akvarium og flyt det over til genboen på den anden side af vejen og foretag vandskift der, så kan det være, at det ikke fungerer hvis han f.eks. er tilsluttet et andet vandværk som har andre og måske utilstrækkelige værdier.

Det samme gør sig gældende, mere eller mindre, for folk der har et akvarium under nogle forhold der ligner ovennævnte, men som kan klare sig med en universalgødning købt i akvarieforretningen ala tropica eller profito eller hvad de nu hedder, men disse gødninger, dur ikke til at køre et akvarium som jeg f.eks. gør, hvor der er fuldt knald på lampen og planterne kører i højt gear, der skal helt andre boller på suppen, i form af nuanceret gødning, så man er helt sikker på at planterne har adgang til alle de gødningsstoffer, som de har brug for, det er nemlig anseelige mængder, der kan omsættes i et sådant planteakvarium, og i den forbindelse, er de nævnte parametre af helt afgørende betydning for at noget sådan fungerer.
Bare den mindste uregelmæssighed, så straffer planterne en i løbet af meget meget kort tid... faktisk mere eller mindre fra dag til dag. Det svarer til f.eks. en ferrari i høj fart kører galt, ja, så sker der også noget i en fart og det er nøjagtigt det samme i high-tech akvariet!

Man kan også forestille sig det forhold, hvor der er et vist niveau af lys, god Co2 tilførsel og en passende temperatur, altså hvor alle forhold er moderate og der f.eks. tilføres gødning, som hvis akvariet kører på højeste gear et sådan højt næringsniveau, kan være lige så slemt som for lidt, der skal dog en hel del til, da planterne sagtens kan klare, at arbejde med et vist overskud... men symptomerne på dårlig trivsel,  vil stort set være det samme, som ved næringsmangel og planten vil ikke kunne fungere optimalt. Dette forhold, vil også resultere i mistrivsel og dermed igen alger... faktisk er det sådan, at planter der mistrives, i relation til det nævnt ovenfor, er medvirkende årsag til en acceleret algevækst og forekomst...
Denne lækning af næringsstoffer, kan så tildels fordeles i hele akvariet, hvilket minimerer algevæksten, eller algerne har betydeligt vanskeligere ved at etablere sig, hvis der hele tiden er et flow forbi, som fjerner og fordeler disse næringsstoffer... så derfor er det rigtig godt med god cirkulation, da den tjener flere formål på denne måde!

En måde at afgøre, hvorvidt der er tale om under eller overgødskning, er ved at se på planten, vokser den, er der tale om overgødskning og vokser den ikke, er der tale om undergødskning...dette skal ses i forhold til algeproblemerne.

Nu skal i så ikke tro, at jeg ikke har alger, det har alle, men de skal helst holdes på et sådant niveau, at man nærmest skal lede efter dem, det synes jeg personligt er acceptabelt.... Et eksempel er et lille 30 liter akvarium, som jeg har til at stå, med et lille indvendigt filter, her hjælper algerne mig med at holde øje med om filtret trænger til at blive renset... for når flowet fra filtret aftager, så er der i løbet af nogle få dage grønne slimede trådalger.... så renser jeg filtret, fjerner hvad jeg kan manuelt af disse alger, og sætter filtret tilbage, nu med fornyede kræfter... nogle få dage efter, så synes disse trådalger slet ikke... så flow er vigtigt, ikke bare i selve vandet, men også i overfladen.......


Tråd og håralger (GHA, GTA)

(Engelsk: Filamentous algae, String algae, Thread algae, Hair algae)
(Tysk: Faden algen, Bartalgen)

De efterfølgende 2 typer, "Rhizoclonium og Cladophora, hører også ind under tråd og håralger.
 

Her ud over findes der en hel del yderligere som også kan optræde i akvariet, har dog for nuværende ingen billeder af dem,
men der er tale om f.eks.  SpirogyraOedogoniumPithophora m.fl.

Haaralge pga._makronaeringsmangel

Hår og trådalger optræder typisk til en start fra bladkanterne og kommer af samme årsag som f.eks. Staghorn algen.

Typisk pga. næringsmangler, hvor planterne lækker kulhydrat.
Bekæmpelse af algen er ligesom hos de øvrige alger af denne type at få gødet op, optimere cirkulation osv.
jf. de 5 parametre omtalt i starten af artiklen. 


Fedtet trådalge (Rhizoclonium) Kützing, F.T. (1843)

(Svensk: Grönkrull)

 

Slægt Chlorophyta (Grønalger)
Klasse Ulvophyceae
Orden Cladophorales
Familie Cladophoraceae
Art Rhizoclonium
Specifikt ?
Biologisk navn Rhizoclonium sp.
Synonym(er) ?

Ref.: http://www.algaebase.org/search/genus/detail/?genus_id=c72c0e6d80faf68da

 

Rhizoclonium kan have flere farvevarianter lige fra den grønne type der vises her, men kan være brunlig til en næsten
gennemsigtig gulbrun type.

» Her kan du se en liste over kendte Rhizoclonium arter.

alt
alt
Rhizoclonium optræder ofte hvor der er et lille flow, den ligner trådalgerne, men er betydelig mere sart, blød og
slimet at føle på.
Jeg har den ofte selv i et lille 25 liter akvarium. Den optræder hver gang filtret trænger til at blive renset...
Filtret bliver renset og algerne fjernes manuelt med fingrene eller ved hjælp af en pincet, nogle få dage efter
er den væk, så den er nem at håndtere og ikke en af de alger, der bliver hængende i akvariet. Næste gang filtret
trænger, så er den der igen, så egentlig er den lidt nyttig, da den helt klart fortæller hvad tilstand filtret er i, og at
det nu er tid til at der skal renses, så cirkulationen igen kan komme i top.

rhizoclonium algae


cirkulation og_alger_markeret
Her kan ses hvilken betydning cirkulationen har overfor Rhizoclonium, i venstre siden kører en ganske
lille pumpe i den orange cirkel, der ses ingen alger... hvorimod i den røde cirkel hvor der ingen cirkulation
er, der trives algen fortrinligt.


Cladophora sp.

Cladophora_klump


Cladophora_sp1
Får man denne alge, skal man regne med at det formentlig bliver en langvarig kamp for at slippe af med den.
I modsætning til andre kendte alger, så er denne meget forskellig fra dem, ikraft af at den mere i opbygning ligner planterne og i praksis stiller de samme krav, bl.a. indeholder den Chlorophyll a og b, som typisk er tilstede sammen med a og b Carotene plus Xanthophylls som fotosyntese pigment. Cellevæggene er meget lig de normale planters og består af cellusose og pictin. Nogle af arterne deponerer Calcium karbonat i cellevæggene.
Der findes en hel del arter af denne alge, som er at finde ibåde  i fersk- og saltvand, dog overvejende i ferskvand (ca. 7000 arter er kendt).
Typen som der er afbildet her er en grøn type, men den findes i flere afskygninger, bl.a. en mere bleg form og de kan også være orangefarvede hvilket skyldes caroten i algen.
Stivelse er det produkt der hovedsagelig lagres af algen. Stivelsen opbevares i Stroma hos chloroplasten. Det er usædvanligt for alger.
Det har en tendens til at give chloroplasten et klumpet udseende. De fleste alger opbygger stivelse i cytoplasmaet

Cladophora
Her i en forstørret udgave.

Med hensyn til bekæmpelse af algen, så er en manuel fjernelse, fuldstændig som hos trådalger,  ved anvendelse af en tandbørste en god ide og en meget ihærdig indsats. Fjern den så snart den opdages og så meget som muligt manuelt.
Brintoverilte kan tilsættes akvariet, som nævnt sidst i artiklen under tips og tricks til alger, Dette har størst effekt, når det bliver tilført i "mørklægningsperioden" , da brintoverilte nedbrydes af lys og derfor vil have en kortere virkning. Pas på ikke at overdosere.
Brintoverilten kan også anvendes som punktbehandling. De steder hvor algen optræder kan ved hjælp af en kanylesprøjte og en kanyle findoseres direkte på algen, som derved bliver oxideret og vil gå til. Vælger man den metode kan det være en rigtig god ide at stoppe filtret,  eller som minimum nedsætte filterydelsen for en periode, så brintoverilten får længst mulig tid i kontakt med algen...

» Liste over Cladophora arter her...

Cladophora_traade

Cladophora er faktisk en meget almindelig alge i Danmark, og kendes som Dusk-vandhår,  eksempelvis er disse 2 arter repræsenteret Cladaphara glomerata og Cladophora fracta.
Ofte vil man i naturen, men også i akvariet se Cladophora i duske/klumper, i så tilfælde er den selvfølgeig rimelig nem at håndtere, men man skal ikke lade sig forlede. Formentlig har algen i akvariet , ligesom de arter vi træffer i naturen, forskellige tilstande, der åbenbart hidrører til årstiden, og dermed temperatur og lysniveau. Om foråret er den normalt fastsiddende på sten i nærheden af søbredden eller i vandløbene, men hen på sommeren er den som oftest at træffe som løstliggende eller mellem den øvrige vegetation og kan danne disse småduske, så udseendet veksler både med årstid og voksested.
I Sorø sø er en "specieltype" at finde der vokser på søens såkaldte dybdegrænse for plantevækst, her er der tale om Cladophora sauteri, som danner kugler tilsvarende den algebold der anvendes i akvariet Aegagropila linnaei.

Cladophora sptxt 


Thorea hispida (Synonym: Thorea ramosissima) (Thoreaceae).

Navnet anses for at være et synonym for Thorea hispida.

Slægt Rhodophyta (Rødalge)
Underslægt Eurhodophytina
Klasse Florideophyceae
Orden Thoreales
Familie Thoreaceae
Art Thorea
Specifikt ramossissima
Biologisk navn Thorea ramosissima

Ref.: http://www.algaebase.org/search/species/detail/?species_id=gbf0f242578a51e9d

En interessant "ny" alge, kendskabet er meget begrænset indtil videre, men algen menes at være indført via en trærod.

Derudover bliver den ofte genstand for for vækst af penselalge. Penselalgen ses da også visse steder
på algen på billedet herunder.

Thorea ramosissima (Thoreaceae)

alt

alt

alt

alt

 

Thorea ramosissima_Thoreaceae

Her er noget af det materiale jeg fik tilsendt og man kan tydeligt se at denne alge indeholder en masse
farvestof, og her er det endda aftaget eller bundfældet en hel del, vandet var nærmest dybt violet lige
efter den var kommet i glasset.
Det lykkedes aldrig at få den igang under de forhold jeg kunne byde den og den er formentlig afhængig
af at kunne rodfæste sig noget i retning af hvordan penselalgen gør det, og den er dermed formentlig
også afhængig af at der er en kraftig kulstofkilde den kan gro fast på, nærmest som det fremgår af de
tilsendte billeder af den, hvor den netop gror op ad en mangroverod, som tjener som kulstofkilde. 

 

Et par links til andre sider om alger og med gode fotos
http://www.aquariumalgae.blogspot.com eller dette
http://www.theplantedtank.co.uk/algae.htm

 


Ukendt Alge (Jernfosfat alge)

 En ny og for mig ukendt alge dukkede tilfældigt op i akvariet efter et af mine mange eksperimenter, hvor jeg formoder der er sket en fotokemisk process, som har gjort at der er sket en udfældning med det resultat at der har dannet sig jernfosfat, som har udfældet sig på mine Redmoore rødder, de er i dt mindste helt belagt med en rødbrun masse, som vist tydeligt kan ses på billedet.

Ovenpå udfældningen er der så lidt efter lidt dukket nogle lidt specielle alger op, det er ikke lykkedes at finde et navn på altså at få dem identificeret.
Jeg er spændt på hvor længe de holder og om de evt. bliver ved med at være der. Faktisk er jeg blevet ret glad for den alge, den er absolut ikke noget problem, da den har etableret sig på rødderne og dermed faktisk giver dem et meget mere naturligt "look"... den breder sig ikke til noget som helst andet, kravler kun op og ned nærmest af rødderne og denne belægning. ...

De forskellige maller jeg har, guffer løs på den, men jeg tror faktisk ikke de æder noget af den overhovedet snarere er der tale om nogle mikroorganismer der hæfter sig på algerne, som de æder, for algerne minimeres ikke.
Og så er den mildest talt en del anderledes end de øvrige alger der sædvanligvis optræder i akvariet, da den nærmest gror i en form for etager, hvilket egentlig også nemt kan ses på billedet...

Ironphospate algae_min

Det er ikke kun undertegnede der har haft den viste alge.
Her er en mindre afart, men er ret sikker på der er tale om samme alge til trods for den er så meget mindre i omfang...
Forløbet er næsten ens, ser man godt efter på billedet, kan man sagtens se der har været tale om en udfældning
med den rødbrune belægning der eksisterer under algen.. og så er der endvidere garneret med et par Thorea ramosissima
som tidligere er omtalt i artiklen.
Her Mette Vinds foto...
 Mette fosfatalge_og_rasissimo

 


Endnu en ukendt alge (Klæbe alge, Sticky Algae, klebe Alge)

En ny alge, tjahh, der dukker jo af og til noget nyt op.
Men tvivlerne vil jeg nu nok give ret, altså, om der er tale om en alge, eller noget helt andet.
Den opfører sig som en alge, eller dele af den gør, så den får lov, at have pladsen her i artiklen om alger...

Snarere, tror jeg der er tale om en form for amino-syre, aminosyrer er netop kendt for at være en del af det der kaldes
polypeptidkæder og jeg tror det er sådan noget vi står overfor.

Der er ingen tvivl om, at dens udvikling påvirkes eller trickes af lyset og den er ekspert i, at fange alle iltbobler i akvariet,
hvilket kun sker, hvis der er lys på og den kan lide kraftigt lys, eller fænomenet bliver under de omstændigheder meget
tydeligere, som det egentlig fremgår af videoerne herunder.

Der er til en start, og især indtil man lærer den nærmere at kende meget stor lighed, eller måske rettere, så kan den
forveksles med både pensel alger, staghorn alge og især også trådalger, den grå sorte farve har den tilfælles med især de
to først nævnte, hvorimod det er sjældent at trådalger ikke er grønne og er de endelig en anden farve, så tenderer det
mere i retning af en afbleget lidt grågul farve. 
Konsistensten på denne "alge" er olie-agtig, nærmest slimet og prøver man at fange den, så vil den næsten med sikker-
hed gå i mindre stykker og er nærmest umulig at få samlet sammen i større enheder og undslipper meget let at man for-
søger at fange den med hænderne.

Hvis man ser på dens dens måde at fastgøre sig til ting, især planterne, på, så vil man se at udspringet som oftest er fra
toppen af finere planter. Læg mærke til at der ikke er nogen af planterne der udviser nogen form for næringsmangel, så
den er altså ikke effektueret af at planterne lækker kulhydrat eller noget i den dur. 
De der har stiftet bekendtskab med penselalge og staghornalge, vil have set at disse alger altid starter ud i kanten på 
bladene, hvor lækningen af kulhydrat altid starter. Det gør denne "alge" ikke, den sidder overalt, f.eks. har jeg aldrig set
Nymphaeae få hverken pensel eller staghornalge, men denne sidder ikke alene i kanten på bladene, den er også placeret
midt på bladene.

Den udvikler sig nærmest i "koloni" kan man sige, og har en tendens til at samle sig i temmelig stort antal og dermed
nærmest udgøre en samlet slimet plamage. Ud fra plamagen eller samlingen vil cirkulation være med til at trække lange 
tråde, der hænger og svæver i strømmen, til en start vil disse tråde være ret tykke, men trækkes ud, så de yderste ender
er utroligt tynde... det er bl.a. en af måderne den breder sig på, for trådene knækker på et tidspunkt og den del der svæver
videre vil så kunne danne en ny koloni, hvilket faktisk går ret hurtigt.

Det er nu tredje gang jeg har sådan en forekomst, har bare ikke tidligere været så forudseende at få taget nogle billeder
af den, så tro det hvem der vil, men jeg er faktisk ret glad for at den dukkede op igen, så man kunne få den "dokumenteret".

De andre gange jeg har haft den, har det startet med at der nærmest har været små "klumper" der svævede rundt i akvariet
af en længde på ca. 3-4 mm, disse klumper bliver så hovedsageligt fanget af de fineste planter, altså jo mere fintløvet, jo
bedre er de til at fange svævet og herfra udvikler det sig så hurtigt... efterhånden som fotosyntesen virker i akvariet og på
planterne, bliver den fyldt med disse ilt-bobler, og er opdriften der større end tyngden på "alge-fragmentet", så vil boblen
trække den med til overfladen af akvariet. Her kan de samle sig i en nærmest grødagtig konsistens og nærmest ligge som
en dyne i overfladen.
Selve trådene der trækkes ud fra planterne af cirkulationen, har en tykkelse der varierer, men ved basis, udspringet, kan 
den være 5-6 mm tyk, måske mere, og disse tråde trækkes så langsomt men sikkert ud og bliver tyndere jo nærmere man
kommer "spidsen" af tråden. Selve tråden kan differentierer i tykkelse, således at forstå, når man kommer et stykke ud
på "tråden", så kan der komme et stykke der er tykkere end det forrige og efterfølgende stykke, lige netop det fremgår
tydeligt af videoerne... 

Den er utrolig hurtig til at brede sig i akvariet, et par dage, så ser det ud som på videoerne.

Jeg har en teori om hvad der tricker den, for det er helt sikkert ikke et gødningsrelateret problem, altså med lækning af
kulhydrat fra planterne, faktisk vil jeg mene at planterne slet ikke har nogen indflydelse i den her forbindelse, de er
snarere i den her sammenhæng samlingspunkt for algen og er gode til at give den det "rodfæste" den skal have for at
kunne blive til mere...
Teorien går på at jeg har haft et par fisk der døde, ikke af sygdom, men af alderdom og som sædvanligt er der mange
planter i mit akvarium, hvilket så også ofte er skyld i at døde fisk nemt kan ligge på bunden og gå til uden jeg lægger
mærke til at de er døde, men i forbindelse med det, vil fiskene nedbrydes, henholdsvis ved at artsfæller og andre fisk
gør sit indhug i dem, men bakterierne tager også over og gør sit arbejde.... alt det er med til at der netop nedbrydes
væv der i stor stil netop indeholder proteiner nedbrydes til polypeptid kæderne og dermed amino syrer.
Disse er så åbenbart i stand til at danne denne slimede masse af algelignende stof.

Det er og bliver et gæt fra min side på det der sker, så indtil videre holder jeg fast i den antagelse, til der evt. dukker
mere konkret viden om det op.

Hvad gør man så ved sådan en ansamling, for det udvikler sig jo enormt hurtigt og man skal jo gerne  have det stoppet
ret hurtigt,... der har jeg tidligere haft en lang kamp ved de tidligere gange den har optrådt og... helt tilfældigt, blev
jeg så træt af at se på den, for lige gyldigt hvad jeg gjorde med brintoverilte og hvad man ellers har i værktøjskassen,
så var der intet der så ud til at have en virkning på det her fænomen... men jeg blev altså så træt af at se på det
miserable akvarium, at jeg slet og ret slukkede lyset over akvariet...

og... det havde effekt, første gang var jeg ikke opmærksom på at få noteret tidspunkt m.v. hvornår jeg slukkede lyset,
så det var klart et must næste gang jeg oplevede "algen", måske derfor jeg glemte at få taget billeder,... men det der
skal til er at lyset slukkes, der behøves ikke at blive helt mørkelagt som når det drejer sig om Cyano bakterien, men
kun at slukke lyset og det jeg kom frem til i den anledning er 2 døgn uden lys, så er den væk...
Vil dog ikke fastholde at der ikke kan komme andre terminer ind i billedet, men det har virket for mig hver gang... og
i mellemtiden hvor jeg selv har haft den, så har jeg haft en kunde på Sjælland, der også fik den og jeg anbefalede ham
de 2 døgn uden lys og han vendte tilbage efterfølgende og meddelte at den også var forsvundet i hans akvarium i løbet
af de 2 døgn...
Men skulle det ikke slå til, så er det ikke noget problem at give en periode mere og så vil jeg nærmest garantere for
at den er væk..

Så alt i alt er den egentlig ret nem at komme af med, hvilket jo er en lettelse...

 

 Vid.1. Lange slimede tråde og generelt en tendens til at det udvikler sig yderligere.

 

Vid.2. Udviklingen dagen efter. Man ser nemt at "algen" tager til ...

 

Vid.3 Se hvordan "algen" har det efter et døgn uden lys.

 

Vid.4. 2 døgn uden lys og algen er formentlig kureret, dog er der efterfølgende nogle tråde og en hel del støv der skal 
fjernes manuel, men de fleste af planterne er rene for algen...


Overfladeskum og Bio-belægninger

 I ca. halvanden måned har jeg kørt forsøg med et rør der var oppe at vende for et par år siden og dengang fik en hård medfart, selvom alle teoretiske og spektrale data, så at sige var med dette rør, ... tja, så slår det ikke helt til og har klart nogle konsekvenser for akvariets planter og øvrige trivsel...
Narva
Her er så et billede af "synderen"..... Bortset fra styrken, hvor jeg har anvendt et 54 watt.

Så "historien" her fortæller lidt om, hvor vigtigt et godt eller måske snarere et egnet lys er for akvariets trivsel.


Her lidt billeder over resultatet efter de 1½ måneds anvendelse over mit akvarium
Mud in_the_top_Narva_Biovital11200 

 

Mud in_the_top_Narva_Biovital21200

Som det ses, er resultatet en øgning i nærmest en olieagtig grød, boblende Cyano bakterie m.v.

Mud in_the_top_Narva_Biovital31200

Diatom alger var også et af resultaterne.

Mud in_the_top_Narva_Biovital41200

Resultatet var mest heftigt mellem planterne i overfladen, så "virkningen" af det ultraviolette lys har åbenbart størst 
virkning hvor vandet er mest roligt/stillestående.
Narva Bio_Vital_958

At Narva Bio Vital indeholder lys i UV området ligger Narva ikke skjul på og man ser tydeligt området 310 til 400 Nanometer,
som netop dækker dette område værende angivet i den spektrale fordeling for røret.
UV-lys under 400 Nm, har også den effekt, at det ødelægger chelateringen på især mikronæringsstofferne og gør dem derved
i praksis utilgængelige for planten. Det chelaterede nærings-molekyle, bliver i praksis for stort til at planten kan optage det.
Af samme årsag, anbefales det derfor også at man ved en indsats af et UV-filter, kun anvender dette om natten, når lyset
er slukket over akvariet og at man slukker for UV-filtret inden der tilsættes ny gødning om morgenen, så planterne får 
fuld adgang til næringsstofferne. 

Narva Bio_Vital_Efter1_test

I test-perioden har jeg forsøgt at kombinere med forskellige rør, som farvekoderne 827 og 865, men hvor mange af hver og
i hvilken kombination, har ikke gjort nogen forskel på overfladeskum, bio-belægning og hvad der ellers har været tale om, så det lønner sig klart hvad det angår at vælge sine rør med omhu og ja... lyset kan have en afgørende indflydelse på hvordan akvariet tager sig ud og ligeledes hvad der dannes af både ønsket og uønsket i akvariet og akvariets overflade..

OBS! Vær opmærksom på at udtjente rør som ellers gør et godt job, vil efterhånden som alder og slitage kommer til at præge dem, give et tilsvarende resultat, når rør og for den sags skyld også LED bruges, så slides fosfor belægningen, hvorved rør/lyskilde, langsomt men sikkert kommer til at stråle mere og mere i UV-delen..


For at se hvilken betydning det har, så blev rørene skiftet tilbage og der blev rydtet op i den værste plante/belægning og her godt en uge senere ser akvariet sådan ud
 

 Narva Bio_Vital_Efter01

Som det ses, tager bladene skade af at der ligger sådan en tyk Bio-belægning på dem gennem længere tid...
Narva Bio_Vital_Efter02

også længere nede i akvariet har det indflydelse, hvor en del af bladene er døde i kanterne...  

Så man kan vist roligt konkludere at denne form for belysning er et NO GO!



Symptom behandling af Alger

Ofte omtales indsættelse af diverse algeædende fisk og rejer som værende en løsning og hvad ligger der i ordet "Symptom", jo... Algerne er et symptom på at der er noget galt i baljen, og som vi allerede har været inde på, så kan en tilførsel af gødning fjerne årsagen til at algerne kommer, eller i det mindste dem der normalt anses for at være trælse, der vil under alle omstændigheder være en hel del alger tilbage i baljen selvom årsagen fjernes Der er masser af mikroalger, som bl.a. kan være en stor fordel at have i sit akvarium, især hvis man f.eks. vil holde Otocinclus sp. der er helt afhængig af i deres metablolisme, at have adgang til alger... så alger kan også i flere henseender være positive.
Macrotocinclusaffinis     Rosenkaal opskrift3150
Fig. 1. Her et godt og mineralrigt alternativ til algerne, nemlig rosenkål,
som spises med stor appetit af langt de fleste fisk, rejer m.v.  og det er
måske det sundeste grønt foder i det hele taget. Otocinclus er helt afhængig
af supplering af rosenkål, hvis du vil holde dem længe i live og/eller har
få alger til deres rådighed i akvariet. 

Men for at vende tilbage til symptom behandlingen, så er det hvad jeg vil kalde en kosmetisk operation, hvor f.eks. visse alger "græsses" ned til ikke at være synlige, men overser man symptomerne, som diverse fisk og rejer kan være med til, så kan man få alvorligere problemer i sit akvarium, idet, hvis de bliver overset, så vil man højst sandsynligt ikke få rettet det forhold op, der giver disse alger, hvilket, hvis det står længe nok på, faktisk kan tage livet af planterne. For det er og bliver fra planternes side et varselstegn på, at de mangler næringsstoffer...
Af selvsamme årsag, vil jeg ikke anbefale nogen form for fisk eller rejer eller for den sags skyld snegle til den form for algebekæmpelse... der er jo sådan set ikke nogen bekæmpelse i det overhovedet, men som nævnt nærmere en kosmetisk manipulation af hvordan akvariet præsenterer sig. Og det kan ofte også medføre andre problemer som f.eks. i relation til Zebra sneglen(Neritina sp.) hvis æg kun klækkes i saltvand, og den er meget flink til at lægge æg, som kan forefindes i akvariet i lange snorlige perlerækker, der er klart hvide og kan skæmme ethvert udseende i akvariet, i det mindste efter min mening.
Andre symptom behandlere som f.eks. Ancistrus lignende maller, har det med at gå på især de større Sværdplanter(Echinodorus), som ligefrem kan pelses af disse maller over en nat så nærmest kun "skelettet" af planten står tilbage(se evt, næringsmangler for nogle billeder).

Indsatsen af symptom behandling, omfatter også diverse algemidler, eet af dem er allerede omtalt i næste afsnit (EasyCarbo) (Tips & Tricks til Alger) ligeledes, er omtalt indsatsen af Brintoverilte, som dog er den mildeste og reneste form for middel til at slå alger ihjel, og efterlader ingen form for stoffer i akvariet når det er "raset" ud... det eneste der efterlades er O2, altså Ilt og det optages enten af vandet eller frigives til den omgivende luft over akvariet.
Anvendelse af diverse algebekæmpelses-midler, kan være problematisk, ofte anvendes kobberbaserede løsninger og disse kan slå rejer og til dels fisk ihjel samt i sidste ende også være giftigt for planterne, alger er også planter og har det virkning på algerne, er der potentiel risiko for at det også har effekt overfor planterne.
EasyCarbo er ikke nogen undtagelse, se f.eks. denne artikel om EasyCarbos effekt på visse planter. 

Sidste nyt på den front, er at der fås elektroniske løsninger i form af f.eks. Twinstar og Chihiros evt. flere mærker.
Præcist hvordan det fungerer er jeg ikke klar over, men de kan slå algerne ihjel.
Man skal forvente en holdbarhed på ca. 3-6 måneder. 



Tips & Tricks til Alger
Brintoverilte

Mørkelægning_ En mørkelægning foretages bedst med 5-6 lag avis, som tapes tæt om akvariet både langs sideruderne og i toppen, så akvariet lukkes helt hermetisk for lys indfald, fordelen ved avislagene, er at det er helt lystæt i modsætning til sorte plastposer, tæpper, lagner m.v., som er gennemtrængeligt for lys vil ikke have den ønskede virkning, så her kan den ugenltige gratis-avis, virkelig komme til sin ret...
Ingen CO2, Gødning og fodring under en mørkelægning (Fiskene vil klare sig fint da de kan gå helt op til 2 måneder uden foder).

1. Hvis man vil hjælpe algerne lidt på vej, er det muligt at tilsætte 10 milliliter(ml) 3% brintoverilte pr. 100 liter vand (3-3,5 ml hvis der anvendes 10% brintoverilte pr. 100 liter),(Begge doseringer svarer til 0,003 ppm eller mg pr. liter.... <(mindre end) 5 mg pr. liter anses for at være sikker for både fisk og bakterier i akvariet og biofilter, så der er altså tale om en meget svag opløsning der anvendes) lad brintoverilten sive ud ved filtrets/pumpens udløb for en hurtig fordeling i akvariet.Brintoverilte i den koncentration er helt ufarligt overfor fisk og rejer osv.. men lad være at sprøjt det direkte på planter og dyr, så er det bestemt ikke ufarligt, derfor som sagt tilsæt det i filter eller pumpes udløb.. Tilsætningen skal foregå i en periode på 1 uge-14 dage, der er tale om daglig tilsætning og den bedste effekt opnås ved at tilføre brintoverilten i den mørke periode, altså hvor lyset er slukket i akvariet, det hænger sammen med at brintoverilte nedbrydes af lys.
Doseringen er pr. gang... man skal være forsigtig med Brintoverilte, da det er en særdeles kraftig oxidator, som vil minimere den organiske del der udføres en reaktion med og i princippet vil det virke kraftigere for hver tilførsel/dosering. Den egentlige dosering vil have en virkning i ca. 6 timer, derefter vil virkningen under normale forhold være "brændt ud", og man kan i princippet tilføre en ny dosering hver 6 time, men som nævnt, skal man altså være opmærksom på at der bliver mindre og mindre materiale, som Brintoverilten vil reagere med og dermed vil virkningen eller effektiviteten af Brintoverite øges, se evt. understående advarsel, det vil klart være mere skånsomt at følge standard doseringen som angivet med en daglig tilførsel og risikoen for utilsigtet virkning, vil være meget minimal.

ADVARSEL

Hvis du arbejder med RO vand f.eks. i forbindelse med hold af rejer, så fjerner man så at sige en hel del måske alt organisk i vandet alt efter anlæg, det vil selvfølgelig gøre, at vandet er lang langt renere end hanevand.
I den forbindelse skal man være forsigtig med at anvende brintoverilte ... det er f.eks. konstateret at en reduktion fra 260 ppm TDS(406 microS/cm) til 130 ppm TDS(203 microS/cm) vil øge virkningen af brintoverilten voldsomt.
Da der med lidt god vilje kun er det halve tilbage som Brintoverilten kan reagere med, vil det sådan ca. svare til at man har foretaget en dobbeltdosering og dermed vil risikoen for at det går ud over rejerne være stor, da de ikke har den beskyttelse som fisk- og planter har i form af et slim og vokslag, vil de slet og ret blive oxiderede ret kraftigt og det klarer de formentlig ikke..
Så som udgangspunkt, så tag den anbefalede dosering der er opgivet under tips og trick til algebekæmpelse i algeartiklen som værende til vand med ikke under 260 TDS , og så kan man forholdsvis reducere mængden i forhold til det målte antal TDS som man anvender ... som i eksemplet de 130 TDS vil kræve at man kun doserer halvdelen hvis det skal være uden risiko for rejerne..

 

Der skal findes en reduktionsfaktor ... det kan gøres som i dette eksempel...
Du har en TDS på 360 og ønsker een på 120 TDS, hvor meget skal jeg så reducere Brintoverilte-tilsætningen for at det er sikkert...
Den normale anbefalede dosering er ved 3% Brintoverilte 10 ml pr. 100 liter vand.
Faktoren vil blive 360/120 = 3
Dvs. vi skal bruge 10 ml/3 = 3,33 ml eller afrundet 3,3 milliliter. istedet for de 10 ml.. HUSK! Dette eksempel er for 3% Brintoverilte brug de rette værdier ved beregning af 10% styrke....
 
Bruger du andre værdier end TDS eller microS/cm, så er der mulighed for at omregne via dette link http://www.lenntech.com/calculators/conductivity/tds-engels.htm

1a. Brintoverilten kan også anvendes ved en direkte påførsel, det er f.eks. effektivt hvis man vil bekæmpe pensel/skæg og trådalger direkte i akvariet... det kan gøres på to måder... husk at brintoverilte er oxiderende og kan være temmelig ubehageligt at have med at gøre, så anvender du en blomstersprøjte f.eks. så sørg for en eller anden form for øjenbeskyttelse...
Ved alger på baggrund og diverse rør m.v. kan man netop anvende en blomsterforstøver med ufortyndet brintoverilte...
mens vandstanden er lav f.eks. under et vandskifte, kan man spray brintoverilte direkte på algerne på diverse genstande... pas på med planterne, får de for meget, og det sidder længe nok, så bliver de også oxiderede og får som minimum grimme pletter på bladene...
Brintoverilten skal have lov at virke 5 minutter inden der igen fyldes vand på, så det kan være lige i overkanten for planterne, som må sprayes for at bevare fugtigheden og til det formål kan du anvende en blomsterforstøver med helt rent vand og spray planterne direkte mens det står på med vandet... Personligt, anvender jeg forstøvere af denne type, de er nemme at pumpe op og kan stilles i "strålen" og man undgår krampe i fingrene.

blomsterforstoever

Nr. 2 metode, foregår mens der er vand i akvariet over planterne osv... hertil anvendes en doseringssprøjte, evt. med monteret kanyle som letter præcisionen,som fyldes med brintoverilte... pumper og hvad der ellers bevæger vandet i akvariet, stoppes i den periode der arbejdes med brintoverilten... 20mlsproejteNeedle without_bevel_miniature   
Brug forholdsvis langsomme bevægelser i akvariet med arme og hænder og påsprøjt brintoverilten direkte på algerne ... Giv det hele 10 - 15 minutter at virke i, inden pumper m.v. igen sættes igang.
Virkningstid for brintoverilte er ca. 4 timer, så efter 6 timer kan man med sindsro gentage behandlingen uden der er risiko for hverken fisk eller planter i den henseende... er akvariet hårdt ramt, kan der være tale om at gentage adskillige gange... som oftest vil man se en farveændring på algerne der både kan blive rødlige og lysegrå... 

 

easy carbo

2. Døjer man f.eks. med penselalger på baggrunde og andre genstande i akvariet, kan det lade sig gøre at pensle dem direkte med Easy Carbo under et vandskifte, lad det virke i 5 minutter inden der fyldes vand på igen, dette slår algerne ihjel. En anden metode er at fylde 20-40 ml i en ½ liter blomsterforstøver og fylde op med vand, nu kan man spray algerne direkte også under et vandskifte og lad det igen virke 5 minutter inden der fyldes vand på igen.
Begge de nævnte metoder er kun for at fjerne de synlige alger og er på lige fod med fisk, snegle og rejer kun symptom behandling, det holder ikke algerne væk, men kan være med til at de ikke er slet så synlige. For at holde algerne stangen, er man nødt til at overholde de 5 parametre der er nævnt i artiklen indledningsvis.

klorin

3. Planter, rødder og andre pyntegenstande, kan gives et bad i en klorin opløsning på 1:19.
Planterne bades i denne opløsning i højst 2 minutter.
Rødder, sten og andre genstande kan gives et længere ophold.
I begge tilfælde gælder det, at man efterfølgende skal skylle planter og genstande, der har været udsat for sådan en behandling, rigtig rigtig godt, der må efterfølgende nærmest ikke være en lugt af klorin at ane, inden planten eller genstanden genplaceres i akvariet.
Denne behandling slår algerne ihjel, men fjerner dem ikke. De skal efterfølgende fjernes manuelt enten med en stiv skurebørste eller lignende. 

4. Blågrøn alge(Cyano bakterie)/Diatom alge, bekæmpes ved en mørklægning(Omtalt i indledningen) i 4 døgn, i den tid tilsættes brintoverilte efter opskriften i pkt. 1 (ingen brintovertilte til "kun" diatomalge, der har det ingen virkning) og fortsætter 1 uge - 14 dage efter mørklægningen er ophørt. Hvis der efter 4 døgns mørkelægning, stadig er Cyano/Diatomalger, gentages behandlingen med ny mørkelægning, lad planterne få en enkelt dags lys inden der gentages.
Inden mørklægningen går igang, fjernes hvad man kan manuelt, ved at opsuge algen med en egnet bundsuger, samt fra blade og hvor den ellers er placeret.
Skift efterfølgende 50% vand og mørklæg akvariet totalt, tilsæt brintoverilten og således fortsætter kuren til mørklægningen fjernes, her skiftes der igen 50% vand og der tilsættes efterfølgende brintoverilte og kuren fortsætter som nævnt først i afsnittet. 
Co2, samt gødningstilsætning, undlades i mørklægningsperioden, men genoptages straks mørklægningen er overstået. 
4a. (Cyano bakterie)
Det er konstateret, at pansermaller har en gavnlig indflydelse på hvorvidt denne alge udvikler sig til større partier af akvariet. Pansermallerne foretager åbenbart så megen "rumsteren" rundt i akvariet at Cyano ikke får mulighed for at bide sig fast. Det er et kendt fænomen at Cyano ikke bryder sig om "uro" iform af f.eks. god cirkulation og ligeledes hvis man selv jævntligt forstyrer bakterien i sin udbredelse, nu er der altså mulighed for at "automatisere" processen ved at indføre en mindre flok pansermaller.
Størrelsen på mallerne har dog en betydning, den lille "pygmaeus" er ikke istand til at skabe så megen "virak" at det har nogen indflydelse, der skal nogle flere kræfter til og minimum, er i størrelse med kobber pansermallen..
4b. (Cyano bakterie)
Som illustreret tidligere i artiklen er det ikke altid at en mørkelægning og brintoverilte behandling slår til eller måske endda flere af dem, så her er der så en mulighed for at sætte ind med euflavin/acriflavin der iøvrigt er samme stof, desværre fås dette ikke længere i handelen, så vi må benytte os af det der findes på markedet. Det er så heldigt at Tetra General Tonic indeholder acriflavin og kan bruges i denne sammenhæng, da jeg ikke selv har afprøvet forløbet med General Tonic, kan jeg af gode grunde ikke anbefale en dosering, så det må komme senere evt. i forbindelse med at nogen gør deres erfaringer med det, men  med euflavin har jeg tilsat ca. 0,5 gram og cyanoen er næsten reduceret til NUL i løbet af 18 dage, det er muligt at en kraftigere dosering kan fremskynde tilbagegangen af cyano'en.
Man skal i denne sammenhæng være opmærksom på at både euflavin/acriflavin og General Tonic vil farve vandet nærmest neongrønt i den periode hvor det anvendes, men det har helt klart en godt effekt.
4c. (Cyano bakterie)
Det er konstateret at guppy, i det mindste den Colombianske vildform som jeg holder, også kan gøre indhug i cyanobakterier, de æder den slet og ret.
Jeg har over flere forsøg, tilført et mindre akvarium, med disse guppy, planter der har været totalt indhyllet i cyano bakterie og et par dage senere, er de totalt renset for cyano.

5. Nogle tror, at man i forbindelse med de 5 parametre der er nævnt i artiklen ovenover,  bare bringer de ting på plads, så forsvinder algerne af sig selv, det er bestemt ikke altid tilfældet.
Tag f.eks. en gang penselalge (BBA), har den først fået sig etableret, så sidder de, som jeg nævner i artiklen oftest direkte på en eller anden form for "fødekilde", altså hvor de nærmest sidder ovenpå et eller andet, som fodrer dem direkte med kulhydrat(kulstof). Hvis man i den forbindelse, tror at de forsvinder, ved at man øger cirkulationen, og måske endda eksperimenterer med at man både, øger og sænker cirkulationen og det ingen effekt har.
Så er det ikke ensbetydende med, at en øget cirkulation IKKE har effekt, det vil den have efterfølgende, ved at begrænse algens mulighed for at etablere sig, men de alger der allerede er etableret og har fået sig "boret" godt fast, de skal selvfølgelig fjernes.
Sidder de på bladene, må man efterhånden som der kommer ny vækst på den plante, fjerne de gamle inficerede blade.
Er det en rod, må man tage den op og klorin/brintoverilte behandle, eller evt. spray den med en Easy carbo opløsning, som nævnt ovenfor og tilsvarende ved en  evt. baggrund der er algeramt og tilsvarende for andet pyntemateriale man måtte have i akvariet.

6. Selvom du starter et nyt akvarium op med reduceret lys, ½ gødningsdosering osv, kan du opleve at få alger.
Som nævnt andet steds, så har planterne en omstillingstid på ca. 14 dage, dvs. de fungerer ikke optimalt og gør det formentlig stadig ikke efter 14 dages introduktion i akvariet, men de er på vej.
Endvidere, er det en kæmpe omvæltning for de fleste planter, at komme fra emerse til submerse forhold, hele plantens virkemåde og struktur skal omstilles, der skal sættes ny blade, der passer til de submerse forhold. Disse blade, er indrettet til livet under vand, mens de blade som planten leveres med, så at sige ikke er egnede til disse submerse forhold. Derfor. kan der ske det, at planten lækker kulhydrat fra bladene ved introduktionen i akvariet, og dette resulterer oftest i at diverse former for algetyper vil sætte sig på planten...
Dette forhold, er der ikke noget at gøre ved, ud over fortsat at gøde, som foreskrevet, og lade planten få den tid, som den skal bruge til at sætte ny submerse blade. Tidsbehovet er forskellig fra plante til plante.
Det man så gør, er efterhånden, som der udvises ny vækst og planten har fået 2-3 ny blade under de ny forhold, så begynder man gradvis at fjerne de blade, den blev leveret med fra gartneriet.
På den måde, bliver man algerne kvit. Der er ingen grund til panik i den forbindelse, algerne smitter ikke til sunde planter, det er et spørgsmål om tid inden denne omvandling er på plads.
Det hjælper intet, at slukke lys og lave mørklægning. Så snart man starter op med lys igen, vil der igen komme alger, denne cyklus skal køres til ende.
Så foretag ikke noget drastisk i den anledning, det er et helt naturligt fænomen, man ikke kan ændre på! 
Fortsæt de gode takter med tilsætning af co2, lys og gødning, jo hurtigere kommer planten igang, og det er det, som det hele drejer sig om!

7. Som bekendt har algerne nogenlunde de samme krav til tilværelsen som planterne og en af dem er afhængighed af lyset.
Gennem en længere periode har jeg eksperimenteret med diverse alger og visse typer bryder sig helt klart ikke om hvad jeg vil kalde et differentieret lys. Hermed mener jeg, hvis man har en alge, der hænger ved og man mener man har opfyldt alle 5 parametre, der er beskrevet her, så er der en mulighed, for at man kan bearbejde algerne via lyset.

F.eks. har jeg haft en ukendt tråd/slimalge 3 gange, det er en form for svævealge, der dannes i akvariet, den hæfter sig ikke fast på noget, men den danner nogle meget korte tykke tråde som er slimet, sorte eller meget mørkegrå, disse tråde hænger rundt på planterne og efterhånden, som disse under fotosyntesen danne iltbobler, så fanges en hel del af disse tråde af iltboblerne og stiger mod overfladen, hvor de kan ligge sig som en hel grød.
Denne alge kan hænge ved utroligt længe i et akvarium og også være medvirkende til, at der dannes andre kolonier af alger i kraft af denne grød, der danner et helt organisk slimlag mellem planterne i overfladen.

Denne alge har jeg været istand til at få styr på ved at anvende differentieret lys, forstået på den måde, at man kan regulere lyset ved at skrue ned eller op gennem en lysperiode, men man kan også totalt slukke, hvilket var hvad jeg gjorde i den forbindelse.

Lyset blev slukket i 2 dage og tændt igen på 3die dagen, og da var algen slet og ret helt forsvundet,. Der blev ikke foretaget en decideret mørkelægning af akvariet, der blev kun slukket for lyset. Alt andet i akvariet, co2 tilsætning, fodring osv. kørte videre som normalt..
Sommetider, kan det være klogt, at efterligne naturen en smule. I naturen er det ikke normalt, at et vandløb f.eks. står med fuldt blus på i 24 timer i døgnet og året rundt, der vil være skygge dage og regndage, altså vil lyset i intensitet variere meget, og noget kunne tyde på, at visse algetyper bestemt ikke bryder sig om denne vekselvirkning.
Algerne er også længere om at omstille sig til ændringer end planterne er, hvilket egentlig giver planterne en fordel frem for algerne idet planterne sagtens kan tåle, at lyset engang imellem er slukket en dag eller 2...

Så har i virkelig problemer, så overvej at prøve metoden af, jeg vender tilbage med mere når jeg har noget mere konkret, da det lige skal testes yderligere i et par andre akvarier, for at få en ide om hvilke algetyper det evt. vil have en indvirkning på eller det evt. er en generel indvirkning, man vil kunne opleve ved en sådan indsats....

÷8. Mangrove rødder (vandglas har vist at have en forholdsvis kort virkning, så derfor er det så at sige ikke besværet værd af foretage det der er beskrevet her, forsøger en anden løsning, som beskrives senere) og for den sags skyld andre rødder, rengøres og skrubbes fri for alger og evt. løs "snavs".

BORUP VANDGLAS

Udvand rødderne indtil de synker af sig selv, er der tale om rødder der allerede er i akvariet, så kan man umiddelbart tage dem op og rengøre dem for alger, skrub dem rene så godt det overhovedet er muligt og skyl dem rene for "afskrabet"..., der kan evt. anvendes nogle at de tidligere tricks som nævnt ovenfor for at slå algerne ihjel, men det forlænger processen en smule især hvis der anvendes klorin, der er basisk, skal roden godt udvandes efterfølgende inden du går videre til næste trin...

Under forudsætning af at de ovenfor nævnte er tilgodeset, tages roden op af vandet og lad den tørre ca. 1 døgn. Den må ikke tørre så meget at den får opdrift igen, men er det lidt større rødder er det ret usandsynligt det vil ske...

Bland 1 del vandglas (Na2Si3O7) (NatriumSilikat), til 5 dele vand og bland det godt, vandglas er lokalt irriterende, så brug handsker mens du arbejder med det. Det vil være en fordel hvis du har så stort et kar, at hele roden kan neddykkes i blandingen, kan du det, så lad den ligge i blandingen i 30 min., kan du ikke neddykke den i blandingen må du pensle den med blandingen og sørg for at der kommes godt ned i dybden med blandingen og især at revner bliver godt penslet ind, gentag det gerne 2-3 gange eller flere... 

Når du er tilfreds, så tag roden og lad den tørre 30 min. eller indtil det ser ud som om overfladen er ved at tørre en smule op, derefter fylder du en smule eddike i en blomsterforstøver eller evt. anvend en pensel herefter sprayer du eddike på roden indtil den har fået eddike over det hele og ligeså hvis der anvendes en pensel.... Eddiken gør at vandglasset hærder op, vandglas er stærkt basisk og selve vandglasset kan kun holdes opløst i en stærk base, så eddiken gør at hele den forudsætning går fløjten og derfor vil vandglasset hærde op og give roden en nærmest fuldstændig indkapsling og vil dermed enten eliminere eller kraftigt reducere den lækning der er af kulstof fra roden og dermed også muligheden for at penselalgerne etablerer sig på den.
Når roden er overfladetør, så skyl den under rent vand inden du sætter den i akvariet(igen). 

Vandglas er et gammelt afprøvet middel der gennem rigtigt mange år har været anvendt til at tætne mure, kældervægge, skorstene, urtepotter mod ind eller udtrængning af fugt/vand og det virker.
Jeg er nødt til at skrive her, at det er på egen risiko, da jeg ikke har afprøvet tricket, men det vil efter min bedste overbevisning være helt risikofrit.

Vandglas kan som regel købes i ethvert supermarked, ellers er der mulighed i det lokale byggemarked.

Endvidere vil jeg mene, hvis man har problemer med kunst-/ 3D baggrunde med hensyn til penselalger og lign., der vil man kunne foretage en lignende behandling med vandglas og det bortskaffer måske ikke helt problemet, men kan som minimum reducere det betragteligt.

9. I forbindlese med Diatom-/(Brun-)/kiselalger, omtales ofte at man skal sætte mere lys på og at det vil have en god virkning overfor netop kiselalgerne og de dermed hurtigt vil forsvinde.

Det er en sandhed med modifikationer, for man kan ikke brænde algen af eller umiddelbart få den til at forsvinde ved at øge belysningen og slet ikke i planteløse akvarier og endvidere kan det i visse tilfælde få den konsekvens, at diatomerne bliver værre og får bedre betingelser. Det hænger sammen med at diatomerne ofte ses i symbiose med Cyano-bakterien, og Cyano-bakterien elsker lys, så derved kan man altså gøre problemet værre.

Der hvor et øget/forbedret lys kan have en effekt, er at lyset er en livsbetingelse for planterne og man kan dermed give planterne en bedre mulighed for at komme i vækst.

For at flette et andet forhold ind her, der som oftest også er helt malplaceret, er rådet om at indføre hurtigtvoksende planter med henblik på at fjerne næringsstoffer og dermed årsagen til den øgede algeplage, however, de der har læst artiklen fra start er nu også vidende om, at det er ikke næringssstofferne der er problemet, i det mindste ikke i overskud, det er lige omvendt, altså manglen på næringsstofferne der er skyld i den øgede algevækst(se forklaringen i indledningen)... Så altså, vil det ikke have nogen som helst effekt, at indsætte hurtigtvoksende planter generelt for at reducere algerne, men her kommer så undtagelsen, hvor det vil have en effekt at gøre brug af hurtigtvoksende planter, netop hos diatom-algerne, er en væsentlig bestanddel i et nyopstartet akvarium silikat/silicium-dioxid, det fordrer diatomalgerne. De hurtigt voksende planter og for den sags skyld også andre planter forbruger masser af silikat som de bl.a. bruger til opbygning af stængler og blade altså deres celledannelse indeholder masser af silikat så jo hurtigere planten gror, jo mere silikat vil den forbruge til opbygning af sin krop og dermed også gøre et større indhug i indholdet af fri silikat i akvariet, så det kan kun anbefales. Men det forudsætter stadig for at planterne får de bedste vækstbetingelser, at man overholder de 5 parametre som omtalt i starten af artiklen.

Et andet forhold der efterhånden forbedrer betingelserne i forbindelse med Diatomalger er at bakteriemassen i akvariet tiltager gradvist og efter ca. 60 dage arbejder på fuld styrke, bakterierne ernærer sig også af silikat, så efter den anførte tid vil bakterierne i akvariet også medvirkde til en reduktion af diatomalger.

Man kan ikke vandskifte sig ud af et problem med diatom-alger, fordi der som oftest er tale om et forholdsvis højt indhold af silikat i ledningsvand, kan man hænde at gøre problemet værre.
Akvariegrus indeholder som oftest også store mængder silikat og skal altså reduceres naturligt via planterne og bakteriekulturen. 

Så både tilstedeværelsen af Cyano, for få eller ingen planter og yderligere en faktor, der drejer sig om for lav en temperatur(bedst på 24oC eller derover), kan være med til at forlænge kampen mod diatomalger.


Go' fornøjelse med bekæmpelsen! alt

 

 

Publiceret: 05. december 2009
Modificeret: 01. juni 2018


©akvariegødning.dk 2009 - 2018
alt


Skrevet af Jørn Ullits. Posted in Alger